23948sdkhjf

Foodexpo - årets store madmesse

Det dufter af mad og køkkenmaskinerne skinner i Herning Messecenter, hvor den Foodexpo 2012 søndag slog dørene op til endnu en stormesse. Og med syv tætpakkede messehaller og 368 udstillere på plads, er der lagt op til en madfest i det vestjyske. NyhedsInformation var med til åbningen.
"Vi glæder os over den opbakning, branchen viser Foodexpo, ved at vælge Herning som hele branchens mødested og gastronomiens højborg tre dage i marts. Udstillernes indsats og kreativitet på årets messe er helt i top, og der bliver masser af nyheder og aktiviteter for de besøgende," udtaler projektchef Henriette Træholt, MCH.

Det helt store tema på Foodexpo 2012 er 'Intelligent Mad' som et temaområde. Det handler om mad, der er tilrettet kroppens behov, og mad der kan have indflydelse på f.eks. livsstilsygdomme. På området er der inspiration til intelligente retter i 16 opskrifter lavet ud af 117 produkter, der udstilles på messen.

Temaområdet er kommet i stand i et tæt samarbejde med Dagligvarelevereandørerne, der øger messedeltagelsen med 173 pct. fra 15 udstillere i 2010 til 41 i 2012:

"Med et fælles område for intelligent mad får vores medlemmer mulighed for at udstille deres produkter i en hel anden sammenhæng end tidligere. Her kan vi vise, at også industriproducenterne har masser at byde på, og derfor er vi talstærkt med på messen," udtaler direktør Niels Jensen, Dagligvareleverandørerne.

"Vi glæder os til Foodexpos udvidede økologi-område. For os er messen den førende fødevaremesse i Danmark, og dét sted vi kan komme i kontakt med alle køkkener og producenter," siger Rikke Grønning, foodservice medarbejder i Økologisk Landsforening.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078