Fremtidens plejehjem er først med teknologien
Pilotprojekt: På Health & Rehab Scandinavia bliver det muligt at stifte bekendtskab med fremtidens plejehjem, når Aalborg Kommunes store teknologiske prestigeprojekt skal vises frem
"De teknologiske og arkitektoniske dele er på plads i selve projektet. Nu skal vi til at putte de menneskelige dele ind i konceptet," siger den ansvarlige områdechef, Lars Nøhr, som allerede er i gang med at ansætte sit nye personale.
Fremtidens plejehjem er et Aalborg-projekt, der er på forkant med den demografiske og mentale udvikling i hele samfundet. Den udvikling der viser, at antallet af 80-årige på landsplan stiger med over 47.000 i løbet af de næste ca. 10 år. Og den udvikling der viser, at kravet til plejeboliger ændres markant, fordi de ældre bliver mere krævende.
Rekruttering
"Vi gør det godt nu, men ambitionen er, at vi bliver ved med at være i front," siger områdechef Lars Nøhr, der hermed ikke lægger skjul på, at Aalborg Kommune allerede er en af de kommuner, der gør meget for at skabe gode rammer for ældreplejen. Måske er det netop én af grundene til, at han er særlig glad for idéerne til fremtidens plejehjem. Disse idéer er nemlig vokset op nedefra.
"For fire år side havde vi netop lavet en analyse af rekruttering og fastholdelse af personale i plejesektoren, og vi blev dengang opmærksomme på, at der var brug for nytænkning, hvis vi ville sikre medarbejderrekruttering i fremtiden. Og så fik en af medarbejderne idéen til fremtidens plejehjem, der også inddrager alle de teknologiske hjælpemidler," siger Lars Nøhr.
Kommunen har inddraget ældrerådet og andre relevante aktører i hele idéprocessen, og styregruppen har udarbejdet et længere idékatalog til, hvordan fremtidens plejehjem skal være. Her har styregruppen lagt vægt på de kendte teknologiske muligheder såvel som forventningerne til de ældres egne ønsker.
Styregruppen har arbejdet med udgangspunkt i fire temaer, hvor kompetence, bæredygtighed og etik går på tværs af temaerne. Principperne for plejehjemmet er, at:
• Beboerne skal kunne leve deres liv som før og være selvhjulpne så længe som muligt.
• Beboerne skal have en høj grad af livskvalitet.
• Teknologien skal hjælpe beboerne og være arbejdskraftbesparende.
• Etisk skal brug af teknologi være understøttelse og ikke overvågning.
• Byggeriet skal være bæredygtigt.
Hvad angår personalet, lægger områdechefen ikke skjul på, at der vil være særlige forventninger til de ansatte på fremtidens plejehjem. Det skal være personale, der kan leve op til de ønsker og behov, som fremtidens ældre har.
Sanserne skal i spil
Sansestimulation er en velkendt psykologisk mekanisme. Med et mindre rollatorhop til den fagpsykologiske verden anvendes i adfærdspsykologien eksemplet om Pavlos’ hunde, der savlede af forventninger, når de hørte en klokke ringe – fordi de så var vant til, at de blev fordret.
Det er den samme sansemekanisme, der går i gang, når vi dufter nystegte frikadeller og bliver sultne. Når vi dufter nybrygget kaffe og får lyst til kage. Eller når vi hører stille baggrundsmusik og bliver afslappede. Og sanserne skal virkeligt i spil på fremtidens plejehjem.
Her handler det ikke kun om den fælles radiokanal, hvor der kan udsendes forskellige former for musik og lyde og om de lyddæmpende gulve. Det handler samtidig om, at plejehjemmet skal placeres på solsiden af Limfjorden (men meget tæt på Aalborg centrum, så de ældre ikke bliver isoleret udenfor byen), og at plejehjemmet klargøres til græs og grillterrasse på taget. Herudover er der det helt særlige madtilbud: Á la carte restauranten!
"Restaurantbesøg og fitnessklubben er blevet en del af vores hverdag, og derfor er det naturligt, at de tilbud også skal være der, når vi kommer på plejehjem," siger Lars Nøhr, der samtidig kan fortælle, at han allerede har kontakt til et par indenfor restaurationsbranchen, som er interesseret i at drive selve restauranten.
Lars Nøhr er meget bevidst om, at der – også indenfor sanseområdet – er forskel på nutidens og fremtidens ældre. Og det er netop den forskel, som fremtidens plejehjem skal være gearet til.
"Hvis du besøger et plejehjem i dag, hvordan ser CD-stakken så ud? Den er fyldt med musik fra Lis og Per og Poul Bundgaard. Det er den generation, der bor på plejehjem i dag. Men hvordan tror du, at CD-stakken ser ud om et eller to årtier?" spørger Lars Nøhr, der dermed gør det klart, at han forventer, at fremtidens ældre vil stille helt andre krav til de sidste leveår.
Den nye ældre
I SFI-regi har ældreforsker Tina Rostgaard set nærmere på, hvem fremtidens ældre er, og hvilke krav de stiller til deres alderdom. Herunder ikke mindst hvilke krav de ældre vil stille til et eventuelt plejehjemsophold. Hun er ikke i tvivl om, at der kommer flere ældre, men det er ikke blot flere af den type ældre, som vi kender i dag.
Hendes undersøgelser viser bl.a., at mændene lever længere, så der vil være flere ældre mænd. Det skaber en udfordring for plejehjemmene, fordi det samtidig medfører, at der bliver flere ældre ægtepar, hvor den ene eller begge har behov for pleje. Dermed vil efterspørgslen på dobbeltboliger til ægtepar stige rundt om på plejehjemmene.
Dobbeltboliger er – ifølge Tina Rostgaard – ikke det eneste krav, som fremtidens ældre vil stille. I det hele taget vil den nye generation, som kommer på plejehjem, være noget mere krævende end den, vi kender i dag. Der vil blive stillet krav til fysiske udfoldelser. Der vil blive stillet krav til forplejningen - og til rammerne.
"Fysisk svage ældre kan føle det som en udfordring at spise sammen med en demensramt. Derfor er afskærmningsmulighed eksempelvis en nødvendighed på fremtidens plejehjem," siger Tina Rostgaard. Og afskærmningsmuligheder er der nok af på fremtidens plejehjem i Aalborg. Her kan beboerne selv vælge, om de vil spise sammen eller for sig selv – eller om de vil iføre sig kjole og slips og gå på plejehjemmets egen restaurant.
Aalborg Kommune har i det hele taget lyttet til Tina Rostgaards gode råd, for på det nye plejehjem kommer boligerne også til at ligge tæt på fællesarealet, og plejeboligerne bliver indrettet sådan, at pårørende får gode muligheder for at lave kaffe eller måske ligefrem flytte ind i forbindelse med sygdom.
Hjem, arbejdsplads eller hotel
Egon Toft, der er professor og dekan på det teknisk-naturvidenskabelige fakultet ved Aalborg Universitet, stillede – i forbindelse med præsentationen af fremtidens plejehjem - det gode spørgsmål til Lars Nøhr: "Hvordan sikrer I, at det bliver et hjem og ikke et hotel?"
Når man kommer ind på plejehjemmet, vil man blive mødt af en stor foyér med gennemkig til hele underetagen – og med direkte view ud over have såvel som Limfjorden. Sammen med store lyse lokaler, á la carte restaurant, fitnesslokaler og wellnessmusik, så minder fremtidens plejehjem nemlig i høj grad om et firestjernet hotel i den attraktive nordjyske turistby.
Et hotel placeret på solsiden af Limfjorden og med kort afstand til kunstneriske oplevelser i Musikkens Hus, kulturelle oplevelser i Nordkraft og gåafstand til Jomfru Ane Gade. Hotel til nutidens midaldrende eller plejehjem til samme generation, når de bliver plejekrævende?
Men nej, det er ikke et hotel. Der er blot mulighed for, at fremtidens ældre kan udfolde sig – og leve livet mens de endnu har det. Der er mulighed for, at de kan lukke døren til deres egne lejligheder og kun omgås hinanden efter behov – og der er mulighed for, at de stadig kan gå i fitnesslokaler (nok mest til genoptræning og gymnastik) og på restaurant. Og det hele er under samme tag.
Teknologien åbner muligheder
Fremtidens plejehjem i Aalborg Kommune er fyldt med teknologiske virke- og hjælpemidler. Udover højtalere med musik og cappuccinomaskiner i boligerne, så er der samtidig tale om en række hjælpemidler, der kan spare mange mandetimer på personalefronten. Og hjælpemidler der kan gøre hverdagen lettere for alle parter. Aalborg Kommune arbejder bl.a. med følgende teknologiske hjælpemidler som muligheder:
• Virtuelle kaldeanlæg med bevægelsessensorer i gulvet og på væggene.
• Nanoteknologi til selvrengøring af f.eks. bad.
• Automatisk lys via sensorer.
• Via PC/TV kan man se ugens menuer og bestille hhv. afbestille måltider.
• TV-skærme med informationer. Evt. med oplæsningsfunktion.
• Anvendelse af sensorer til måling i f.eks. køleskab.
• Automatisk eller nemmere registrering af f.eks. om medicinen er givet.
Om de enkelte teknologiske virke- og hjælpemidler skal være en del af fremtidens plejehjem – der står færdigt i 2013 – kommer helt an på, om de med fordel kan anvendes på et plejehjem. Og der er kun én vej frem. Det skal afprøves på de plejehjem, der allerede eksisterer i Aalborg Kommune.
Det koster en formue
Aalborg Kommune lægger ikke skjul på, at fremtidens plejehjem er et pilotprojekt. Her er man først med teknologien – og det giver pote. Der er mulighed for, at de forskellige leverandører kan få afprøvet deres teknologi her, ligesom der er mulighed for at lave samarbejdsaftaler med Aalborg Universitet, ABT Fonden, Innovationsfonden og Vækstforum.
Det betyder, at en del af udgifterne til etablering af et højteknologisk plejehjem kan være dækket af omveje. Er der så stadig mulighed for, at andre kommuner kan lave tilsvarende plejehjem – eller bliver fremtidens plejehjem i Aalborg det eneste af slagsen?
"Med den halvautomatiske elevationsseng kan vi nøjes med at lade én hjælper hjælpe den ældre – og ikke to hjælpere som i dag. Og med robotstøvsugere til 70 lejligheder bliver det en engangsudskrivning på 210.000 kr. – og her kan vi mindst spare én rengøringsmedarbejder," siger Lars Nøhr, der mener, at anvendelsen af teknologiske hjælpemidler kan give store besparelser alle steder. Så det er hans overbevisning, at andre kommuner kan opnå tilsvarende besparelser – og derfor få tilsvarende plejehjem.
"Vi har kun de samme penge som alle andre. Vi skal sætte pengene i spil – og finde nye måder at bruge dem på. Det er det, vi gør her," slutter Lars Nøhr.