23948sdkhjf

Gentest for omsætning af medicin

En ny MTV-rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i sundhedsvæsenet er betydelige barrierer for at anvende en CYP-test rationelt.
MTV-rapportens resultater baserer sig på systematisk gennemgang af litteraturen på området, et dansk randomiseret studie, kvalitative undersøgelser af patienter og personale fra psykiatriske afdelinger samt en økonomisk analyse.

Resultaterne fra CYP-testen anvendes kun begrænset til at vælge og dosere lægemidler. En barriere er for eksempel, at prøvesvaret fra CYP-testen kommer sent i lægernes beslutningsproces. Effektiv brug af CYP-testen vil blandt andet kræve tilpasning af eksisterende arbejdsgange og journaliseringssystemer for at sikre, at prøvesvarene bliver synlige og let tilgængelige på det rigtige tidspunkt.

CYP-testen er en gentest. Ved hjælp af en enkelt blodprøve analyseres de gener, der koder for de lægemiddelomsættende enzymer CYP2D6 og CYP2C19. Dette giver oplysninger om en persons genetiske profil, som kan anvendes til at forudsige denne persons evne til at optage og udskille lægemidler. Hensigten er at vælge lægemidler og doser tilpasset ens genetiske profil og herigennem nedsætte risikoen for bivirkninger eller behandlingssvigt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062