23948sdkhjf

Sundhedsministeren i samråd om brugerbetaling

Modsat de flotte valgløfter holder Regeringen sig ikke tilbage for at udskrive nye regninger til danskerne på sundhedsområdet, mener Venstres psykiatri- og forebyggelsesordfører, som nu har kaldt sundhedsministeren i samråd.
Med finansloven for 2013 indfører regeringen øget brugerbetaling på tandrensninger, høreapparater og pensionisters håndkøbsmedicin, lyder det fra Venstres psykiatri- og forebyggelsesordfører Jane Heitmann, som nu kalder sundhedsminister Astrid Krag i samråd.

- Jeg synes, at sundhedsministeren skylder et svar på, hvor regeringen i øvrigt tænker på at snige mere brugerbetaling ind. Er det på psykologhjælp, fysioterapi, allergimedicin eller hvad er det for patientgrupper, der kan se frem til en større regning, spørger Jane Heitmann.

Klokkeklart løftebrud

- I S og SFs sundhedsudspil "Tryghed om sundhed", der blev præsenteret under valgkampen i 2011, er budskabet soleklart: "Snigende brugerbetaling er en tikkende bombe under den fri og lige adgang til sundhed". S og SF garanterede, at der ikke måtte indføres ny brugerbetaling, og at al eksisterende brugerbetaling skulle afvikles over tid. Det står nu klart for enhver, at regeringen - modsat de flotte valgløfter - bestemt ikke holder sig tilbage for at udskrive nye regninger til danskerne på sundhedsområdet. Et klokkeklart løfte er blevet til et klokkeklart løftebrud, siger Jane Heitmann.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078