23948sdkhjf

Ældre leger sig til bedre balance

I Gentofte Kommune skal Projektet 'De legende mennesker' gøre motion og bevægelse blandt ældre og børn til en leg. Værktøjet er særlige robotteknologiske fliser, som DTU netop har udviklet
Motion forbindes normalt med motionscykler og tunge vægte - en opfattelse som Gentofte Kommunes nye kvalitetsudviklingsprojekt 'De legende mennesker' nu søger at gøre op med. Målet er at se, om leg og motion på lysende, robotteknologiske fliser kan forbedre fysik og motorik blandt to testgrupper af ældre og skolesøgende børn.

"Idéen er at gentænke måden, vi arbejder med motion og bevægelse på, og samtidig se om børn og ældre får noget socialt ud af at mødes og motionere sammen," siger formanden for Socialudvalget i Gentofte, Kirsten Kierkegaard.

Kvalitetsudviklingsprojektet baserer sig på viden på området, der viser, at fysisk formåen og risikoen for faldulykker blandt ældre hænger nært sammen. Og for børnenes vedkommende at ca. en tredjedel af alle skolesøgende børn i dag ikke har en alderssvarende motorik, der er en vigtig faktor for indlæring.

Fællesskab på tværs af alder

Før projektets opstart testes alle deltagere for deres motoriske og fysiske formåen, hvorefter grupperne træner hver for sig de første to måneder. Bagefter er det planen, at børnene og de ældre mødes for at træne sammen. Målet er at se, om grupperne gennem mødet og legen skaber et positivt samvær på tværs af generationer.

Innovativ teknologi

De robotteknologiske fliser er udviklet af Danmarks Teknologiske Universitet og udfordrer brugerens motorik ved hjælp af forskelligfarvet lys og spil. Fliserne har kunstig intelligens, så spillene automatisk tilpasser sig brugerens niveau. Fliserne er desuden trådløse og nemme at komme i gang med både for børn og ældre.

Kvalitetsudviklingsprojektet er støttet med midler fra Gentofte Kommunes sundhedspolitik og LEV VEL.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078