23948sdkhjf

Fart på sundheds-IT i Nordjylland

I det nordjyske er man kommet i land med adskillige store it-indsatser i årets løb.
I februar var Region Nordjylland den første region i landet til at indføre de såkaldte kommunestandarder - eller Tværsektorielle Meddelelser (TSM), som de er døbt i det nordjyske. Et it-system der skal optimerer kommunikationen om patientbehandlingen mellem kommune og region.

Efter fem måneders intenst arbejde implementerede regionen i maj et nyt medicinmodul i regionen. Det var nødvendigt for fortsat at opretholde patientsikkerheden efter at regionens tidligere leverandør af medicinmodul pludselig gik konkurs. Ved samme lejlighed blev Fælles Medicinkort (FMK) implementeret som en integreret del af det nye medicinmodul. En implementering der betragtes som en stor succes, da de nordjyske sygehuse hurtigt fik - og stadig har - landets højeste anvendelsesgrad af kortet.

Efter en vellykket implementering i starten af november måned arbejder alle nordjyske sygehuse nu også i samme EPJ. Det vil sige, at der er én fælles EPJ i Region Nordjylland.

SMS og videotolkning

Inden udgangen af året realiserer Region Nordjylland endnu to mål indenfor sundheds-it. Der kan alle nordjyske sygehuse nemlig minde patienterne om deres aftaler via sms, og derudover vil videotolkning være udbredt i hele regionen.

- Hovedårsagen til at så mange ting lykkes for os i Nordjylland er uden tvivl det gode og professionelle samarbejde, der er mellem vores klinikere, sygehusledelser og vores it-afdeling, siger direktør Dorte Stigaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094