23948sdkhjf

Tjekkiet: Attraktive markedsforhold

Den tjekkiske sundhedssektor er blandt de mest attraktive i Central- og Østeuropa.
Tjekkiet oplever vækst i stort set alle dele af sundhedssektoren. Væksten skyldes løbende reformer af sundhedssystemet, forbedringer af hospitaler og øget samarbejde mellem private og offentlige aktører om borgernes sundhed.

Sammenlignet med mange andre EU-lande er medicinforbruget i Tjekkiet højt.

Omkring en fjerdedel af de samlede sundhedsudgifter i landet er bundet op på receptpligtig medicin. I 2011 var halvdelen af den solgte medicin i Tjekkiet patenteret, og størstedelen kom fra udenlandske virksomheder. Markedet er således åbent for både salg og produktudvikling i samarbejde med lokale farmaceutiske virksomheder.

Massive investeringer

Også inden for hjælpemiddelsektoren oplever Tjekkiet robust vækst. På trods af udfordringer med tilbagebetaling af udlæg og mangel på støtte til køb af personlige hjælpemidler, investerer regeringen massivt i sektorens udvikling.

Eksportrådet vurderer, at sundhedsmarkedet generelt vil fortsætte sin vækst. Øgede sundhedsbudgetter og en stærke tilstedeværelse af patenterede produkter giver attraktive markedsforhold for internationale virksomheder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141