23948sdkhjf

Tættere samarbejde mellem kommuner, praksislæger og sygehus.

Holbæk Sygehus har været vært for tre workshops for at skabe et tættere samarbejde mellem praksislæger, kommuner og sygehuset.
På de tre workshops har der været fokus på det tværsektorielle samarbejde om patienter med hjertesygdomme, lungesygdommen KOL og diabetes. Fysioterapeuter, sygeplejersker, læger og visitatorer har været samlet for at drøfte hvor samarbejdet kan styrkes, og resultaterne skal nu præsenteres i KSS - det tværsektorielle ledelsesforum for de tre sektorer.

Èn ting var klart på de tre workshops, lyder det fra arrangøren. Der er rigtig gode tilbud til at sikre, at patienten tager den rette medicin og får støtte til så vidt muligt at ændre livsstil til at spise sundt og dyrke motion. Men alle tre parter kan blive bedre til at sikre gode overgange fra den ene sektor til den anden. Og der er vilje til at etablere et tættere samarbejde, så tilbuddene i højere grad bygger ovenpå hinanden.

Behov for større viden om hinandens tilbud

Ledende oversygeplejerske Gitte Kjærsgaard har stået i spidsen for den tværsektorielle arbejdsgruppe, der har planlagt de tre workshops:

- Det har næsten ikke været til at afbryde diskussionerne, så der er helt sikkert et stort behov for, at personalet på tværs af sektorerne får større viden om hinandens tilbud. Viden er en forudsætning for, at vi kan opmuntre borgerne til at fortsætte i de kommunale tilbud, således at livskvaliteten kan fastholdes eller øges, siger hun.

De tre workshops mundede ud i mange forslag til videre samarbejde. For eksempel om målrettet information i pixi-udgave om forløbsprogrammerne, som beskriver tilbud og tværsektorielt samarbejde på de tre diagnoser. Den form for overskuelig information kan sikre, at praktiserende læger og sygehusets ansatte kan formidle de kommunale tilbud til borgerne, når det er relevant. Der var også konkret et ønske om tilpasse tilbuddet om rehabilitering til hjertepatienter, så der bliver bedre sammenhæng i forløbet mellem kommuner og sygehus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094