23948sdkhjf

Fremtiden kommer snart…

Med efterlønsdebat og efterspørgsel på varme hænder indenfor sektoren er det godt at vide, at den næste generation ikke er langt væk. NyhedsInformation har besøgt Aarhus Social- og Sundhedsskole på Oluf Palmes Allé. Her mødte vi Sophie Kirkegaard og Susanne Dragsdal, der begge bliver udlært som social- og sundhedsassistenter i 2011. Og deres vision for en fremtid indenfor sektoren er ikke til at tage fejl af!
De har allerede været der. Ude i virkeligheden. Både i praktik, som afløsere – og i fast job som hjælpere. Men lige nu sidder de på skolebænken og forbereder sig til vinterens eksamener. Til sommer går det for alvor stærkt, for den 30. juni bliver både Sophie Kirkegaard og Susanne Dragsdal færdiguddannet som social- og sundhedsassistenter. Så skal de for alvor ud i virkelighedens verden.

Og de to piger er udmærket klar over, hvilken fremtid der venter dem. De kender alle dårligdommene. Stress, nedskæringer og de meget negative historier, som nogle journalister fremstiller. Men det skræmmer hverken Sophie Kirkegaard eller Susanne Dragsdal. De vil bare gerne gøre en forskel for andre mennesker.

Født med et omsorgsgen

De to piger føler selv, at de har fået meget af samfundet og af deres medmennesker. De har det godt. Og derfor skal andre også have det godt. Desuden giver det altid en god og rar følelse, når man kan hjælpe andre mennesker.

"Vi er født med et omsorgsgen", fortæller Sophie Kirkegaard.

Studiekammeraten og veninden Susanne Dragsdal er helt enig, og tilføjer: "Vi får så meget igen af borgerne. De har måske ikke så meget at give, men deres taknemmelighed er så stor. Og det er mere end nok."

Begge pigerne har netop været i et længere praktikforløb. I den forbindelse var Susanne Dragsdal i praktik i et bofællesskab for personer med psykiatriske problemer. Det var en stor oplevelse for hende.

"Her blev jeg både lukket ind i deres hjerter og kritiseret helt vildt. Hele følelsesregisteret på én dag. Dagen efter var det igen på samme måde. Og dagen efter igen. Men jeg vil gerne gå igennem tykt og tyndt med de mennesker. Vi kommer jo til at holde af dem", siger Susanne Dragsdal.

Der skal strammes op i branchen

Pigerne er helt enige i én ting. Der skal strammes op indenfor social- og sundhedsbranchen. De vil have de menneskelige værdier i fokus – og så er det ud med ’de brådne kar’.

"Vi kan ikke bruge de brådne kar til noget – de sætter de dygtige og arbejdsomme medarbejdere indenfor branchen i en ufortjent dårligt lys", siger Sophie Kirkegaard.

Begge piger mener, at der skal strammes op på arbejdspladserne – men bestemt også på skolerne. Det handler om, at de rigtige personer, med de rigtige menneskelige værdier, skal passe samfundets hjælpe- og plejekrævende borgere.

De mener, at mediernes ensidige fokus på de negative fortællinger om landets plejehjem og hjemmepleje har været med til at give den brede befolkning et forkert billede af, hvad der egentlig sker på et plejehjem eller i et bofællesskab.

"Jeg har da fået kommentaren ’skulle du ikke lave noget andet’, når jeg snakker med folk jeg kender – men de ved i virkeligheden slet ikke, hvad en social- og sundhedshjælper laver. De tror det handler om at drikke kaffe og tørre røv. Vi tager os jo netop af de mennesker, som andre ikke tager sig af, siger Susanne Dragsdal.

"Der er mange ensomme mennesker på sygehusene og plejehjemmene. Dem tager vi os af. Vi følger faktisk folk til døden. Og det er ikke altid en let opgave", siger Sophie Kirkegaard.

Når arbejdet bærer lønnen – alene

Det er ikke for pengenes skyld, at de to piger har valgt social- og sundhedssektoren. Som social- og sundhedsassistenter bliver man ikke rig på penge, men til gengæld håber de to piger på, at de kan blive rigere på menneskelighed.

"Ligegyldigt hvad, så kommer lønnen aldrig til at betyde noget for os – den er alligevel så lav. Nej, så havde vi valgt noget helt andet, hvis vi ville være rige. Men det er ikke det det handler om", lyder det bestemt fra Sophie Kirkegaard, da samtalen falder på de fremtidige arbejdsforhold.

Og netop arbejdsforholdene betyder noget for pigerne. Ikke fordi de selv er nervøs for fremtidens udfordringer, men fordi de oplever, at de kommunale nedskæringer udhuler deres branche.

"Der er efterhånden blevet fyret så mange indenfor plejeområdet, at der kun er de dygtige ildsjæle tilbage – men ildsjæle brænder jo ud, hvis de skal lave det hele selv. Det er synd, at politikkerne presser os så hårdt, siger Sophie Kirkegaard.

Susanne Dagsdal er helt enig. Hun har kort overvejet mulighederne for at arbejde i mere privat regi. Men som hun siger:

"Jeg har da overvejet et privat plejehjem, men så alligevel ikke. For alle ældre skal have en chance for en god alderdom. Og derfor bliver jeg i det offentlige. Desuden har Thyra Franks plejehjem jo ikke flere penge end de kommunale plejehjem – de bruger bare pengene på en anden måde", siger Susanne Dragsdal, der altid har vist, at hun ville arbejde med mennesker.

Flere gode sosu’er

Pigerne så gerne, at flere unge søgte ind på Social- og Sundhedsskolerne. Men det skal være de rigtige unge!

"Kun hvis de føler for det i hjertet, det er mennesker og ikke maskiner vi arbejder med. Man skal ikke tage studiet, fordi det er let eller fordi man får elevløn", siger Sophie Kirkegaard.

"Man skal føle, at man har noget at gi’, der er hårdt både fysisk og psykist. Der er simpelthen synd for uddannelsen, at nogle tager den, fordi de ikke kan andet", slutter Susanne Dragsdal.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095