23948sdkhjf

Krisetid kræver god social- og sundhedsledelse

Selvom den økonomiske krise ikke tynger erhvervslivet på samme måde længere, så er den offentlige sektor stadig midt i en krisetid. 0-vækst og manglende skatteindtægter giver kommunerne og regionerne økonomiske kvaler. Det fører til stadigt flere fyringer. Situationen kan ikke undgå at påvirke personaleforholdene i den offentlige sektor.
Der er fokus på lederens rolle, når konferencen "God Ledelse i Krisetid" afholdes den 28. april 2011 i Silkeborg. En af oplægsholderne er Lars Bo Hansen. Han er dansk forfatter og management konsulent. Han har rådgivet en række nationale og internationale virksomheder om strategi og ledelse. Lars Bo Hansen er forfatter til Strategi som Dogmer (1996), Strategiplanen (2007), De første 100 dage – succes i et nyt lederjob (2008), Klima på den strategiske Agenda (2009) og God ledelse i onde tider (2010).

Med udgangspunkt i sine rådgivningserfaringer fra den private sektor – giver Lars Bo Hansen flere gode råd til landets offentlige ledere, når de kommer til konferencen "God Ledelse i Krisetid". Tre af de gode råd er:

1. Gør det klart for alle hvilke 3-4 ting som forvaltningen skal levere den kommende periode. Og det må ikke være luftige udsagn som "nærhed til borgeren", "bedste service til tiden" eller den slags. Men konkrete mål og resultater der skal leveres. Og i den forbindelse skal der også laves en "not-to-do" listen som definerer hvad der kunne laves, men som bevidst er nedprioriteret.

2. Kig rigtig godt på det ledelseshold der er og vurder om de også fremover har det der skal til. I lidt mere rolige og forudsigelige tider var det måske en særlig ledelsestype, nogle særlige ledelseskompetencer der skulle til. Og nu er kravene måske anderledes. Det centrale ledelsesredskab for en kommunaldirektør mv. er det hold vedkommende leder igennem. Og det hold skal konstant udvikles. Det kan være der skal rykkes rundt på pladserne, det kan være at nogle mangler nogle kompetencer eller redskaber, som så skal gives til vedkommende eller andet.

3. Ryk tæt på det der virkelig er vigtigt. Kom ud på gulvet og kom tæt på medarbejdere og borgerne. Der er ikke brug for flere visioner, missioner eller langsigtede planer. Der er brug for handling og nærhed. Vær med hvor de daglige beslutninger træffes og kom ned fra "helikopteren".

En særlig rolle

Lars Bo Hansen mener, at det kræver noget særligt af offentlige ledere i krisetider. Her handler det om, at lederen er dygtig til at kommunikere og skabe en effektiv arbejdsplads.

"Den gode leder evner at sige nej. At kommuniker direkte omkring forventninger. Men også sige hvis tingene ikke er gode nok. Der er i "onde tider" ikke tid eller plads til organisatorisk "slør" forstået som ineffektivitet. Hvis forskellige dele af organisationen arbejder efter forskellige prioriteter og med forskellige agendaer fordi de opfatter disse agendaer som de vigtigste så spildes en masse tid. Den gode leder sikrer at alle ved hvad der er vigtigt og hvad der ikke er.", siger Lars Bo Hansen

"Den gode leder evner også at lave klare aftaler. Og holde dem! Mange organisationer sætter mange ting i gang og når kun halvt eller kvart igennem. Der leveres ikke helt det man havde ventet fordi alle har travlt og derfor løber alle efter 10 ting som kun leveres 50 % - i stedet for at bruge tiden på de 5 vigtigste projekter eller opgaver og så leverer der 100%." siger Lars Bo Hansen

"Mange kender til igangsatte projekter som aldrig kommer i mål. Mange kender også til møder hvor ikke alle er forberedt, hvor ikke alle leverer det der er lovet og hvor tiden går med snak. Det duer ikke. Den gode leder sikrer at tiden ikke spildes. Det kræver direkte og klart feedback hele vejen rundt. Men det forudsætter også at lederen erkender at det ikke er ham / hende selv der skal levere. Den gode leder sikrer at holdet er så stærkt og så godt sammensat at det kan levere selv.", siger Lars Bo Hansen

Kommunerne er dobbelt presset

"Der er naturligvis forskelle på kommunerne og erhvervslivet. Den største forskel er at den offentlige sektor i disse år for alvor rammes af skismaet mellem stærkt stigende forventninger – blandt borgere og politikere – samtidig med at man skal nedbringe budgetterne. For de private virksomheder betød "krisen" at man skulle skære sine aktiviteter ned med faldet i efterspørgslen. For den offentlige sektor er efterspørgslen der stadig. Men budgetterne er det ikke." , siger Lars Bo Hansen

"Samtidig er det min oplevelse at den "typiske" faglige offentlige chef og leder udfordres fordi kravene til den rene ledelse og de ledelsesredskaber der ligger i det, ikke tidligere har været en del af den offentlige leders fokus.", siger Lars Bo Hansen

God Ledelse i Krisetid

Den 28. april 2011 afholder Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg i samarbejde med INPRACTICA ApS lederkonference, der sætter fokus på ledelse med mod og hjerte i turbulente krisetider.

Konferencen er målrettet personer, der arbejder med ledelse og kompetenceudvikling i og af den sundhedsfaglige sektor i kommuner og regioner samt andre indenfor den offentlige sektor, som er interesseret i, hvordan man kan arbejde med god ledelse, når organisationerne er på hælene i økonomisk forstand.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078