23948sdkhjf

Multihandicappede børn får omsorg i Horsens

Specialiseret pleje og omsorg er nøgleord, når Dusines Hus i Horsens i midten af februar slår dørene op for børn og unge med svære multihandicap. Da åbner der en ny afdeling under Region Midtjyllands døgninstitution Fenrishus i Aarhus.
Etableringen sker for at forbedre rammerne for både børn og ansatte på Fenrishus. I dag må flere af børnene dele værelse, mens de fremover får egne værelser på både hovedinstitutionen i Aarhus og afdelingen i Horsens. Det er hensigtsmæssigt, fordi der er tale om meget dårlige børn, som i mange tilfælde også er døende.

- Fenrishus har gennem flere år opbygget ekspertise i forhold til særligt plejekrævende børn og unge. Hidtil har ekspertisen været samlet på vores hovedadressen i Aarhus, men med afdelingen i Dusines Hus bliver ekspertisen udbredt til den sydlige del af regionen, siger forstander Carsten Neergaard.

- Det betyder samtidig, at familier i denne del af regionen får mindre transport, når de skal besøge deres barn, siger han.

Dusines Hus har tidligere rummet en afdeling under Bo-Horsens, der er et botilbud for voksne med psykiske handicap. Lokalerne blev ledige i begyndelsen af 2010 og har stået tomme indtil nu.

Fakta om Dusines Hus

- Døgntilbud for børn og unge med svære multihandicap

- Afdelingen er normeret til seks døgnpladser

- Personalet består af pædagoger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079