23948sdkhjf

Ældreplejen i udbud

"KL tager skarp afstand fra at øge de offentlige udbud gennem tvangslovgivning. Derfor er det glædeligt, at regeringen nu inviterer til forhandling om øget konkurrenceudsættelse," siger KL’s formand Jan Trøjborg i en kommentar til den netop indgåede Konkurrencepakke.
Kommunerne støtter et stærkere offentligt-privat samarbejde, men omfanget af de kommunale udbud må helt afhænge af de rammer, som regeringen er villig til at give kommunerne. Regeringens mål om at konkurrenceudsætte mindst 31,5 pct. af de kommunale opgaver i 2015 betragter KL som et udspil, og om det mål kan indfries, afhænger af forhandlingerne.

"Vi ser meget gerne, at det offentlige-private samarbejde styrkes, så der bliver en større konkurrence af offentlige opgaver også på de bløde områder velfærdsområder som fx ældreplejen, men vi har ikke i dag et privat leverandørmarked, der kan håndtere denne opgave på ældreområdet i stor stil. Det skal først opbygges, og det skal ske på en sådan måde, at det ikke svækker den service, som de ældre borgere får i dag," siger Jan Trøjborg.

"KL har sammen med Dansk Industri peget på en model, der kan fremme udbud på ældreområdet. Jeg kvitterer for, at regeringen og forligspartierne i deres aftale vil skabe stærkere leverandørdannelse på hjemmehjælpsområdet. Det er nemlig nødvendigt at ændre den nuværende lovgivning, hvis vi skal have mere konkurrenceudsættelse på plejeområdet," siger Jan Trøjborg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113