23948sdkhjf

Aarhus-rådmand på nattevagt

I Aarhus Kommune tager de øverste chefer for Sundhed og Omsorgs nu 'ud i virkeligheden', bl.a. som nattevagt og som beboer i en plejebolig. En nattevagt på lokalcentret og et døgn i en plejebolig. Det er to af de oplevelser, de øverste chefer i Sundhed og Omsorg får i løbet af ugen, når de tager "i marken" for at opleve medarbejdernes og beboernes hverdag.
Direktør Hosea Dutschke mødte mandag 6. juni kl. 22.45 hos natsygeplejersken i plejeboligerne i Ankersgade 21, hvorefter han fulgte nattevagtens arbejde.

Kirstine Markvorsen, chef for Omsorg og Udvikling, får lejlighed til at sætte sig ind i borgernes situation, når hun torsdag 9. juni kl. 8.00 indlogerer sig i 24 timer i en plejebolig på Kongsgårdsvej i Viby.

Rådmand Dorthe Laustsen skal i praktik forskellige steder i ugens løb, bl.a. på Lokalcenter Sabro og i Sundhedsværkstedet ved Lokalcenter Brabrand.

De øvrige chefer deler praktikken mellem så forskellige områder som Det Kommunale Tilsyn, Lokalcenter Frederiksbjerg,

rehabiliteringsindsatsen Grib Hverdagen, Tværgående Visitation og Center for Center for Syn og Hørelse.

NyhedsInformation har - i sit seneste nummer - sat fokus på forholdene for ældreplejen (og specielt for nattevagterne) i Aarhus Kommune.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062