23948sdkhjf

Kommuner og leverandører mødes om fremtidens digitale velfærd

Digitaliseringsmessen’11 afholdes torsdag d. 29. september 2011 i Odense Congress Center. På messen går landets 98 kommuner i dialog med hinanden og de fleste af landets it-leverandører om, hvordan øget digitalisering skal føre til bedre velfærd og besparelser i kommunerne.
Det er tredje år i træk, at KL sammen med foreningerne KIT@ (Kommunale IT-chefer) og Borgerservice Danmark arrangerer Digitaliseringsmessen. Messen tiltrak mere end 1200 deltagere i 2010. Målet i 2011 er at blive både større og bedre.

Digitaliseringsmessen er den største markedsplads for kommunale it-løsninger. Her kan kommunerne se og høre leverandørernes konkrete bud på, hvordan kommunerne kan være mere effektive ved at bruge digitale løsninger.

Messen tilbyder en unik platform for videndeling mellem leverandører, udviklere og politikere, chefer, ledere og medarbejdere i kommunerne. Der bliver rig mulighed for at netværke, opleve IT-leverandører fremvise digitale løsninger og høre spændende oplæg fra private og offentlige topchefer og eksperter.

Årets messe

Digitaliseringsmessen’11 klæder messens parter på til at tackle kommunernes aktuelle udfordringer, hvor en stram økonomi og høje forventninger til service er konkrete vilkår.

På messen får kommuner og leverandører mulighed for at se og drøfte digitale initiativer og it-løsninger, som skal sikre de kommunale effektiviseringer. Derfor sætter messen fokus på den fælleskommunale og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Strategierne udpeger konkrete udviklings- og implementeringsprojekter, som viser, hvordan digitalisering understøtter effektivisering og bedre service.

Digitaliseringsmessen’11 vil i højere grad end tidligere have målrettede indhold til alle deltagere. Der vil fx være eksklusive seancer for kommunalbestyrelser og kommunaldirektører.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11