Mere energi og flere kræfter
Der har i årevis været problemer med underernærede ældre rundt om i egne hjem og på plejecentrene. I Kalundborg Kommune har man besluttet at gå systematisk til værks for at komme problemet til livs.
Køkkenleder Bente Winkler, der til daglig er ansat på Plejecenter Jernholtparken, står i spidsen for projektet. Og hun kan konstatere, at indsatsen allerede virker.
"Vi kan se det på små forbedringer, som betyder meget for den enkelte i det daglige," fortæller Bente Winkler.
"Når man er dårligt ernæret, betyder det ofte, at man bliver drænet for energi. Nogle bliver helt passive. Vi kan se, at indsatsen giver mere energi. For nogle betyder det, at de nu kan sige til og fra. Andre får det fysisk bedre og bevæger sig mere."
Plejekærvende ældre
Projektet tager udgangspunkt i en screening af samtlige plejekrævende ældre. I første omgang blev de 55 beboere på Plejecenter Jernholtparken screenet, og derefter blev der lagt planer for, hvad der fremover skulle ske med hver enkelt af de underernærede. Det er den indsats, der nu viser resultater. Screeningen går ud på, at man kigger på personen som helhed.
"Først vejer og måler vi vedkommende og finder frem til personens BMI. Derefter kigger vi på flere andre faktorer, f.eks. mobilitet, medicin og om der måske er tale om demens eller sindslidelser. Alle disse ting er risikofaktorer, der indikerer, at personen kan komme i dårlig ernæringstilstand," siger Bente Winkler.
Screeningen kan resultere i, at plejepersonalet må indlede et tværfagligt samarbejde, f.eks. med den ældres læge.
"Hvis der f.eks. er tale om, at personen får medicin, der giver dårlig appetit, taler vi med lægen om, hvorvidt der måske kan findes en anden medicin uden den bivirkning, eller om vi kan finde andre måder at løse problemet på. Først når alle de andre faktorer er gennemgået, kigger screeningspersonalet på den mad og det antal måltider, personen indtager. Vi kostregistrerer personen i et døgn. Vi skriver simpelthen ned, hvad personen spiser, hvor meget og hvornår. Og derefter lægger vi en handlingsplan sammen med borgeren, som selv fortæller, hvad vedkommende kunne tænke sig at spise," fortæller Bente Winkler.
I den plan handler det om at få øget fedt- og proteinindholdet i den småtspisendes kost.
"For denne gruppe borgere skal 50 pct. af energiindholdet i kosten komme fra fedt, hvor man ellers anbefaler 30 pct. for almindeligt spisende. Det vil altså sige ekstra smør på brødet, fløde på grøden og den slags. Og så øger vi indholdet af proteiner, altså kød, æg og mælk, på bekostning af kulhydraterne. For kulhydraterne, som findes i ris, kartofler og pasta, fylder meget i forhold til den energi, de giver.
En anden vigtig faktor, der kan give mere energi til de småtspisende, er at få dem til at spise flere måltider."
90-årig tog på
"I stedet for at spise tre store måltider, som de fleste ældre er vant til, skal de spise seks-otte mindre måltider i døgnet. Det vejleder vi om, så både hjemmeboende og beboere på plejecentrene også husker at spise tidligt om morgenen og sent om aftenen, så nat-perioden uden mad og dermed uden energiindtag ikke bliver så lang," forklarer Bente Winkler
En af de borgere, der har nydt godt af det nye tiltag, er 90-årige Inger Schmidt Truelsen. Hun har boet på Plejecenter Jernholtparken siden april i år.
"Inden jeg flyttede ind, havde jeg over en længere periode stille og roligt tabt mig. I begyndelsen syntes jeg, det var meget rart, men efterhånden blev jeg for tynd," siger Inger Schmidt Truelsen.
Men efter hun kom til Jernholtparken, har hun taget lidt på.
"Det er ikke fordi, jeg har spist mere, men jeg har fået mere smør på brødet, og når der er frugtgrød, får jeg fløde på. Og hver formiddag og eftermiddag drikker jeg proteindrik. Den smager mig godt, og der er en masse næring i... "
Inger Schmidt Truelsen synes, appetitten efterhånden er blevet bedre.
"Kosten her er meget varieret. Jeg er specielt glad for tilbehøret til middagsmaden - salat og kogte grøntsager hver dag. Det, jeg har fået som tilskud, har peppet mig op. Jeg er blevet mere mig selv..."