23948sdkhjf

Regeringen overser gigtpatienter

"Det er rigtigt ærgerligt, at regeringen nu med lov vil ændre behandlingsgarantien og dermed risikere at vende tilbage til tiden med de lange ventelister."
Det siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte, i en kommentar til regeringens lovkatalog for 2011-2012.

"Vi ved, at hvis en bestemt patientgruppe bliver sat bagest i køen, så risikerer de at blive stående dér. Det oplevede mange gigtpatienter, før behandlingsgarantien blev indført."

"Kun en behandlingsgaranti kan presse de alt for lange ventetider for gigtpatienter ned på et acceptabelt niveau. Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi har lært af bitter erfaring," siger Lene Witte og tilføjer:

"Det er ikke behandlingsgarantien, der er problemet. Det er måden, den bliver forvaltet på. At man har garanti for behandling, betyder ikke, at man er garanteret en operation. Der kan lige så vel være tale om fysioterapi, rådgivning af en diætist eller anden form for ikke-operativ behandling. Løsningen må aldrig være ikke at behandle i tide."
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078