23948sdkhjf

Udlicitering af plejehjem

Dansk Industri og Dansk Sygeplejeråd sætter fokus på udlicitering af danske plejehjem.
To konferencer – den første på Axelborg i København og den anden på Radisson i Aarhus – om udlicitering af danske plejehjem. To hele dage hvor Dansk Industri og Dansk Sygeplejeråd har sat fokus på de udfordring og muligheder, der lægger lige om hjørnet.

Et stigende antal plejehjem bliver drevet af private virksomheder. Og med udsigt til flere ældre danskere og færre penge i kommunekasserne vil stadig flere kommuner arbejde sammen med private leverandører om pleje- og omsorgsopgaver. Derfor er det relevant at se nærmere på, hvordan plejehjemlederne sikre et godt forløb, når kommunen påtænker at udlicitere det enkelte plejehjem. Hvad sker der med medarbejdernes overenskomst? Kan de føle sig trygge med udsigten til at blive privatansat? Og hvordan bliver plejehjemsbeboernes hverdag påvirket af en udlicitering?

Det var den type spørgsmål, som deltagerne på de to konferencer fik svar på, da Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd og DI Service afholdte konference om, hvordan plejehjemslederne med succes håndterer ledelse og udlicitering af plejehjem.

Økonomisk råderum

Det er både ledelse og økonomi, der er det essentielle bag Dansk Industris deltagelse i arrangementet. På den økonomiske front handler det primært om, hvordan kommunerne får mest for pengene.

"Konkurrenceudsættelse er det interessante i denne sammenhæng. Konkurrence der netop sikrer, at kommunerne får mest for pengene. Og den bedste løsning. Herudover kan konkurrenceudsættelsen være med til at sikre nytænkning indenfor området", siger Susanne Christensen fra Dansk Industri.

Nye tanker

På de to konferencer i Aarhus henholdsvis København var der god mulighed for at blive inspireret til nye tanker.

Dansk Industri og Dansk Sygeplejeråd havde planlagt to ens konferencer – to forskellige steder. Dermed tilgodeså arrangørerne både den vestlige og den østlige del af landet.

Der var én fornyelse på konferencen i Aarhus. KLs repræsentant var nemlig en anden i København, men hovedemnet var stadig det samme: En redegørelse for KL’s ældrepolitiske udspil om en ny type ældre.

I blandt de mange oplægsholdere var bl.a. plejechef for den kommunale del af Christians Have, Kirsten Bjerregaard Andersen, og plejechef for den private del, Louise Wesselhoff, der sammen fortalte om muligheder og udfordringer ved deres samarbejdet.

Herudover bød konferencerne på en række relevante workshops. De tre workshops handlede om ledelsesudfordringer i forbindelse med udlicitering og mulighederne for at påvirke selve udliciteringsprocessen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078