23948sdkhjf

Penge til velfærdsteknologi går udenom kommunerne

De fleste penge fra regeringens fond går til hospitalerne
Den nye velfærdsteknologi i form af f.eks. robotter til støvsugning, vask og pleje er ifølge regeringen løsningen på fremtidens mangel på personale og det stigende antal ældre borgere. Derfor oprettede regeringen i fjor Fonden til Anvendt Borgernær Teknologi, som skulle sætte skub i udviklingen.

Men de ældre kan kigge langt efter den nye smarte danske teknologi. For ifølge en opgørelse fra Ingeniørforeningen har fonden kun brugt 71 af de uddelte 420 mio. kroner til ny teknologi ude hos de svage og syge borgere.

I Odense Kommune har man som et af de eneste steder i landet ansat en direktør for velfærdsteknologi, og han kan godt kende problemet.

“Vi må erkende, at de første runder havde en snert af for meget sundhed, for regionerne har et stærkere apparat end kommunerne. Men vi er ved at komme bedre med," siger Odense Kommunes direktør for velfærdsteknologi, Henning Seiding, der nu også skal stå i spidsen for en stor satsning i hele Region Syddanmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078