23948sdkhjf

Prisbelønnede lifte til det rigtige formål

BC lift er på markedet med en åben og rund vertikallift kaldet “den lille runde"
BC lift A/S har mere end 30 års erfaring med at producere trappelifte til gangbesværede, handicappede og kørestolsbrugere. Fra domicilet i Frederikshavn, hvor både fabrik, lager og kontor er under samme tag, siger direktør Børge Carlsen:

“Vi sætter en stor ære i, at vores produkt er 100 pct. dansk produceret. Mange komponenter til liften bliver produceret hos underleverandører. Men det er danske underleverandører, vi bruger, og vi vægter højt, at de er fra Nordjylland."

Med en årelang erfaring med liftprojekter garanterer BC lift derfor, at man hurtigt kan finde den rigtige løsning.

På årets messe udstilles BC lift’s platformlifte til både lige og svingende trappeforløb. Liftene betegnes i daglig tale henholdsvis som: BCSA ligeløbslift, BCRL ligeløbslift med speciel hæve/sænkefunktion og BCCA svinglift.

Den lille runde

Foruden platformlifte udstiller BC lift også en egenproduceret nyhed: Nemlig en åben og rund vertikallift. En vertikallift betyder en lift, der løfter lodret, lige op og ned.

“Det specielle og revolutionerende ved vores vertikallift, er, at den er rund. Foreløbig har den fået kælenavnet "Den lille runde", som vi i daglig tale forkorter DLR," oplyser Børge Carlsen.

“Vi præsenterede DLR første gang på messen i fjor, men siden har den været under yderligere udvikling og er nu langt om længe klar til at blive solgt på vores hjemmemarked i Danmark.

Som trappeliftproducent har vi med DLR valgt at supplere vores område ved også at gå ind i elevatorbranchen," fortsætter Børge Carlsen.

Nyt logo

BC lift har iøvrigt ændret firmaets logo, så det nu har lidt rundere "former", som skal symbolisere firmaets nye mål mod det runde elevatorkoncept. Dertil har man desuden skabt sloganet "Dignified Access". For BC lift A/S handler det om at skabe en værdig adgang for alle mennesker til alle slags bygninger – både nye som gamle.

BC lift var en af 15 danske virksomheder, som i 2008/2009 blev hædret med en pris af Dansk Design Center. Direktør Børge Carlsen modtog Den Danske Designpris, som blev overrakt af kronprins Frederik. Prisen blev tildelt for designet og udviklingen af Internal Drive aluminiums skinnesystem til platformliften BCCA, som er en platformlift til trapper med svingende forløb.

Priserne gives for både brug af dansk design i industrien og for godt design, som er med til at gøre en forskel for både virksomheden og ikke mindst forbrugerne.

Børge Carlsen har udviklet et skinnesystem, hvor alle ledninger og kabler ligger

indeni skinnen og ikke ovenpå eller udenpå.

Det betyder, at skinnen også fungerer som gelænder.

Det er ifølge dommerne i konkurrencen en elegant løsning i forhold til, hvad der er gængs på markedet for lifte af denne type.

Det fremhæves desuden som en stor styrke for liften, at den kan monteres i eksisterende byggerier. Det gør den til et meget fleksibelt produkt.

Nærmere oplysning

Tlf. 98 43 54 44

Stand nr. C3-010
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109