23948sdkhjf

Viden og værktøjer til demensprofessionelle

Står jeres organisation over for en speciel problemstilling, som I har svært ved at takle? Har jeres demensteam brug for særlig rådgivning, så I er bedre rustet til at håndtere konfliktfyldte situationer? Mangler I konkret viden om degenerative hjernesygdomme?

Nationalt Videnscenter for Demens hjælper alle organisationer og institutioner, medarbejdere og ledere, der arbejder med demensområdet:

Det er bl.a. den store tværfaglige konference DemensDagene, som i år finder sted den 3.-4. maj i Bella Center. Videnscenteret tilrettelægger ligeledes skræddersyede kurser for institutioner og organisationer og rådgiver om dementes retsstilling og andre juridiske forhold. lige som centeret står for formidling af specialiseret viden og redskaber til sundhedsfaglige på www.videnscenterfordemens.dk.

Videnscentrets undervisning og formidling varetages af kompetente forskere, fagkonsulenter og undervisere fra mange specialområder i hele landet.

Nationalt Videnscenter for Demens er et projekt, der officielt blev indviet i 2007 og kører frem til 2011. Det finansieres af puljemidler fra Sygekassernes Helsefond og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt eksterne bidrag til enkeltstående specifikke projekter fra en række institutioner og fonde.

Nationalt Videnscenter for Demens er forankret i Region Hovedstaden og er tilknyttet Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet i København.

Læs mere om Nationalt Videnscenter for Demens på www.videnscenterfordemens.dk

Tlf. 35 45 76 61

Stand nr. C1-036
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078