23948sdkhjf

Bliv agent i velfærdsteknologi

Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi har skabt kurset "Velfærdsteknologi-agenten" for offentligt ansatte, der interesserer sig for velfærdsteknologi på deres arbejdsplads
Sælrobotten Paro, robotstøvsugere, robotter til genoptræning og meget andet. Danmark vrimler med velfærdsteknologier, men hvilken er den rette for min arbejdsplads, og hvordan navigerer jeg frem til den?

Mange offentligt ansatte efterspørger et tiltag, der tager fat om velfærdsteknologi på denne både analytiske og handlende vis. Og det er baggrunden for Teknologisk Institut’s kursus om velfærdsteknologi. Det skal hjælpe den offentlige sektor med at forberede sig på, at der om ikke særlig mange år bliver mangel på ledige hænder, fastslår kursusleder Jerry Vinther fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Kurset holdes som tre daglange moduler i Forskerparken i Odense, og mellem hvert modul arbejder kursisterne med en hjemmeopgave med rod i de dele af velfærdsteknologi, der er blevet belyst i det foregående kursusmodul samt med konkrete problematikker og udfordringer, kursisterne møder på deres arbejdspladser.

"Kurset skal være konkret brugbart for kursisterne, når de vender tilbage til deres arbejdspladser. Derfor fokuserer vi med udgangspunkt i arbejdsplads-cases på, om givne teknologier er rentable, deres etik, om de gavner målgruppen, og om de gavner arbejdsmiljøet - og på den led skaber en mere attraktiv arbejdsplads," forklarer Jerry Vinther.

Undervejs i kursusforløbet holder fagpersoner oplæg med deres bud på, hvor velfærdsteknologien befinder sig, hvor den bevæger sig hen, hvilke udfordringer teknologien møder, og hvordan de udfordringer kan løses.

Målet for kurset er, at kursisterne bagefter kan vurdere en velfærdsteknologi og dens mulighed på deres egne arbejdspladser, gennemføre og implementere velfærdsteknologiprojekter på arbejdspladserne og realisere økonomiske besparelser med velfærdsteknologi.

Første kursusforløb begynder den 7. oktober med tilmeldingsfrist den 1. september. Det andet kursusforløb begynder den 16. november.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095