23948sdkhjf

Socialt Leder Forum: Giv os tid til at lede og udvikle

I et åbent brev til formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg, beder Socialt Leder Forum nu om forståelse for, at der er akut behov for mindre bureaukrati og brug for mere tid til ledelse på det specialiserede socialområde.  
Vil gerne samarbejde

- Vi vil meget gerne samarbejde med KL om at udvikle strukturer, der kan være med til at optimere indsatsen, og som kan være med til at inkludere de meget dyre enkeltforanstaltninger i de eksisterende tilbud, siger direktør Ib Poulsen, Socialt leder Forum.- Men bureaukratiseringen af det sociale område har taget overhånd med alt for meget fokus på resultat- og målstyring samt præstationsmålinger. Så meget, at vi næsten ikke har tid til andet. Det giver os ikke et tilstrækkeligt ledelsesrum i en kompleks og foranderlig virkelighed, mener Socialt Leder Forums direktør og tilføjer:- De mange dygtige ledere og medarbejdere i den sociale sektor har både de ledelsesmæssige og uddannelsesmæssige ressourcer, men vi mangler friheden til at handle. Derfor håber jeg, at KL med Jan Trøjborg som formand vil tage imod vores ønske om samarbejde, for vi vil i hvert fald gerne stille vores viden til rådighed for KL, siger direktør Ib Poulsen, Socialt Leder Forum. 

Om Socialt Leder Forum

Socialt Leder Forum er en landsdækkende interesseorganisation for ledere og mellemledere på bo-, samværs- og aktivitetstilbud for udviklingshæmmede.Formålet med foreningen er blandt andet at formidle viden og udveksle erfaringer om det socialpædagogiske arbejde med fysisk/psykisk udviklingshæmmede, at igangsætte og følge udviklingsarbejdet på området og sætte fokus på behovet for lederudvikling og lederuddannelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078