23948sdkhjf

Syddjurs har håndteret socialsag korrekt

TV2 nyhederne omtalte lørdag og søndag, og ligeledes TV2 Østjylland mandag, en socialsag, hvor pårørende ønskede børn til en misbrugsmor tvangsfjernet. Formanden for det relevante udvalg har fået en redegørelse om sagen og mener den er håndteret korrekt.  
Kommunen har levet op til reglerne

Formand for udvalget for familie og institutioner Jørgen Brøgger udtaler:- Jeg har i dag talt med kommunens familieafdeling og fået en redegørelse for sagsforløbet. På den baggrund kan jeg kun sige, at vi har levet op til vores forpligtelser i forhold til børnene  i den tid familien har boet i kommunen. Det er sket både intensivt og ordentligt. Der kan selvfølgelig ske ændringer - og hvis der er sket en uheldig udvikling i familiens situation hen over sommeren er det selvfølgelig noget vi vil håndtere. 

Problemet er sociale normader

Den aktuelle sag handler også om problematikken med sociale nomader, hvor flytning mellem kommuner vanskeliggør arbejdet for kommunernes socialrådgivere. Det er en udfordring for kommunerne og Syddjurs Kommune er opmærksom på den problematik. Det har dog ikke haft betydning for den aktuelle sagsbehandling i Syddjurs Kommune.Formand for udvalget for familie og institutioner Jørgen Brøgger fortsætter:- Jeg kan ikke gå i detaljer med familiens situation og hvad vi vil gøre fremadrettet, men blot understrege at vi har fat om sagen. Jeg mener at sagen er blevet håndteret ordentligt og redeligt indenfor systemets rammer. Derfor har jeg heller ikke noget imod at kommunes sociale udvalg på området eller det sociale ankenævn kigger os i kortene - det vil endda være velkomment. 
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062