Vakuum behandling sparer ressourcer
På Odense Universitetshospital bliver sår- patienter tilset i ambulatoriet til gavn for både sårhelingen og økonomien
"Tidligere blev folk udskrevet, og så var det hjemmesygeplejerskerne alene, der stod for at skifte bandager, men sådan er det ikke mere. En stor del af patienterne kommer her for at få skiftet bandage, og det betyder dels, at vi kan følge sårets udvikling tættere og skride hurtigere ind, hvis der skal en ny behandling til, og dels at vi sparer en del ressourcer. Før vi ændrede proceduren, gav vi patienterne bandager med hjem, så vi var sikre på, at de havde nok. Det resulterede i et stort ressourcespild, fordi de fleste lå inde med et mindre lager, når de var færdigbehandlede, og vi ikke må tage bandager ind igen, som har været ude af huset. Det problem har vi jo ikke mere, og vi kan se, at der er store besparelser på det område," fortæller sårsygeplejerske Lotte Appelon.
Vakuum behandlingen foregår på den måde, at patienten bliver udstyret med en lille pumpe, som med en plastikslange bliver koblet til en svamp, en særlig gazeforbinding, i såret. Pumpen skaber et undertryk, der øger blodgennemstrømningen i såret og dermed sætter fart på helingsprocessen. Pumpen sørger også for at suge væsken væk fra såret, så det holdes rent og fri for bakterier. Oftest er det nok at skifte forbindingen i såret hver tredje dag.
"Vakuum behandling er rigtigt godt til de sår, der væsker meget.
Og pumpen tager også eventuelle hævelser, hvilket også gør sårhelingen hurtigere," fortæller Lotte Appelon.
Pumpen er batteridrevet, men skal lades op hver dag, hvilket de fleste gør om natten, så det begrænser de daglige aktiviteter mindst muligt. Derudover er den ifølge sygeplejersken ikke kompliceret at have med at gøre, men det er alligevel meget forskelligt, hvordan patienterne tager imod vakuum behandlingen. Nogle få bliver lidt nervøse over, om de kan finde ud af at håndtere pumpen, mens de fleste ifølge Lotte Appelon finder behandlingen uproblematisk.
"Det er mit indtryk, at det er de færreste, der oplever problemer med udstyret. Vi instruerer selvfølgeligt grundigt i, hvordan det virker, og så kan enten vi eller en hjemmesygeplejerske kontaktes, hvis der opstår akutte problemer," siger sygeplejersken.
Dyre amputationer
Hvert år gennemgår godt 1.000 danskere en amputation, fordi et sår udvikler sig til en betændelse, der ender med at koste typisk et ben. Økonomisk er det en stor post for sundhedssystemet, da en amputation typisk koster op imod en mio. kroner. Og da halvdelen af de amputerede patienter er mennesker med sukkersyge, der netop er i risikozonen for at udvikle sår, er der ifølge Dansk Amputationsregister store gevinster ved at sætte effektivt ind i sårbehandlingen.
Overlæge Per Holstein fra Bispebjerg Hospital og Videncenter for Sårheling opfordrer derfor til, at diabetespatienter tjekkes regelmæssigt for sårdannelser.
Minimum hver anden måned, men helt én gang om måneden, lyder hans anbefaling.