Høje-Taastrup "sælger" Fritidspas til andre kommuner
Socialministeriet anerkender Høje-Taastrups succes med at tildele gratis foreningsmedlemskaber til børn fra mindre velstillede familier. Derfor er kommunen blevet bedt om at inspirere landets øvrige kommuner på ministeriets konference i august.
I Høje-Taastrup kan børn fra alle samfundslag deltage i foreningslivet ved f.eks. at gå til fodbold, drama eller musikundervisning.Takket være kommunens såkaldte Fritidspas-ordning får ca. 150 børn fra mindre velstillede familier hvert år betalt deres medlemskontingent, så de i en periode på seks måneder kan deltage i foreningslivet på lige fod med alle andre børn.Socialministeriet vil gerne udbrede initiativet til hele landet og har derfor bedt Høje-Taastrup Kommune om at stille op til konferencen i Nyborg den 26. august om 'Udsatte børn og unges fritidsliv'.Formand for Fritids- og Kulturudvalget Merete Scheelsbeck tager afsted sammen med en konsulent fra Fritid og Kultur for at delagtiggøre landets øvrige kommuner i erfaringerne med projektet og fortælle om den politiske beslutningsproces.
Gavner integrationen
"Når Socialministeriet vælger at invitere os, ser jeg det som en stor anerkendelse af de resultater, vi har opnået med Fritidspasset. Udsatte børn får nogle gode oplevelser samt et stærkere socialt netværk, og så sker der en meget vigtig integration på tværs af etniske og sociale skel," forklarer Merete Scheelsbeck.Lidt mere end halvdelen af børnene med Fritidspas fortsætter i foreningslivet, når den gratis seksmånedersperiode er udløbet. Ca. 70 pct. af børnene har anden etnisk baggrund end dansk.Fritidspasordningen blev indført i Høje-Taastrup i sommeren 2007 som en forsøgsordning finansieret af satspuljemidler. Fra januar 2009 gjorde Byrådet ordningen permanent og overtog samtidig det økonomiske ansvar lokalt. Frem mod 2013 har partierne bag satspuljeforliget afsat yderligere 81,7 mio. kr. til udbredelse af Fritidspasordningen.