23948sdkhjf

Undersøgelse af konkrete påstande i hjemmeplejen

Socialforvaltningen i København undersøger nu sin egen hjemmepleje på Lærkevej efter to anonyme henvendelser til socialborgmesteren. Resultatet skal ligge klar om en måned.  
Anonyme henvendelser

I alt drejer det sig om to henvendelser til hhv. socialforvaltningen og borgmester Mikkel Warming (EL). Henvendelserne fortæller, at udførerenheden på Lærkevej har større problemer end den ene medarbejder, som blev afskediget efter TV2s afsløringer. De påstande får nu socialforvaltningen til at indsætte en gravegruppe på fem medarbejdere, som skal afdække, om der er hold i beskyldningerne om dårlig arbejdsmoral, mangelfuld dokumentation og problemer med medicinhåndteringen.Socialborgmester, Mikkel Warming siger:"Henvendelserne er anonyme, så jeg har meget svært ved at spørge ind til de meget alvorlige anklagepunkter. Men i lyset af TV2s afsløringer i kommunens hjemmepleje, så har jeg og kollegaer i socialudvalget meget brug for at vide, hvor galt det står til - eller om der er tale om uberettigede anonyme beskyldninger. Derfor reagerer forvaltningen meget håndfast og indsætter nu en gravegruppe på fem medarbejdere, som skal lave en intern undersøgelse."Undersøgelsen skal ligge klar inden første socialudvalgsmøde 18. august 2010. 

Stor undersøgelse til efteråret

Overborgmester Frank Jensen (A), Sundheds- og Omsorgsborgmester Nina Thomsen (S) og socialborgmester Mikkel Warming (EL) annoncerede tidligere på måneden, at de ville kulegrave kommunens hjemmepleje på tværs af forvaltningerne. Den undersøgelse skal stadig laves, siger Mikkel Warming:"Jeg sidder med nogle henvendelser, som indeholder nogle påstande. Vi har brug for at vide, hvad der er op og ned i nogle meget konkrete anklager, og det går forvaltningen i gang med nu. Jeg synes dog stadig, at det er yderst relevant at give hele kommunens hjemmepleje et servicecheck i en større undersøgelse til efteråret."Mikkel Warming håber derudover, at hjemmeplejere og ledere i udførerenheden vil tager godt imod centralforvaltningens medarbejdere, der skal undersøge den seneste tids påstande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05