23948sdkhjf

Kommuner sagsøges for at forringe hjælpen

Ringere service: Dårlig økonomi får hver fjerde kommune til at forringe hjemmehjælpen, viser rundspørge
Ældre Sagen lægger nu sag an ved Statsforvaltningen mod nogle kommuner, som har skåret så meget i hjemmehjælpen, at det ifølge Ældre Sagen er ulovligt.

Faxe, Kolding, Fredensborg og Albertslund kommune kan se frem til at få deres regler for hjemmehjælp gransket af Statsforvaltningen. Ældre Sagen vil have undersøgt, om kommunerne overtræder sociallovgivningen.

I Kolding Kommune strammer man kravene for, hvornår man kan få hjemmehjælp. I Faxe Kommune giver man alle, der ansøger om hjemmehjælp for første gang, status af kun at have midlertidigt brug for hjemmehjælp.

Ifølge chefkonsulent i Ældre Sagen, Olav Felbo, er det i de fire tilfælde ikke sådan, loven er tænkt, og derfor må der siges stop, mener han.

Sagsanlæggene kommer i kølvandet på en ny rundspørge blandt landets 98 kommuner lavet af Altinget.dk og Ældre Sagen. Rundsprøgen viser, at hver fjerde af landets kommuner vil lave yderligere nedskæringer på hjemmeplejeområdet i resten af 2010.

Det betyder bl.a. mindre tid og færre ydelser for de ældre eller skrappere adgangskrav til at få hjemmehjælp.

Socialministeriet er kommet med friske tal, der viser, at den praktiske hjemmehjælp i forvejen er faldet med 12,5 pct. over de sidste fem år.

Ældre Sagen har tidligere vundet en lignende sag som den, der nu skal køres mod Faxe Kommune.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078