Teknologien udfordrer etikken
Er der ingen grænser for, hvad teknologien må overtage i det menneskelige univers? Etisk Råd har sat lup på mennesker og maskiner, og udviklingen skal følges tæt, mener rådet
Etisk Råd følger den teknologiske udvikling tæt, og i rapporten "Sociale Robotter – udtalelse fra Det Etiske Råd 2010" er meldingen, at udviklingen rejser en række åbenlyse bekymringer.
Overordnet kan de etiske udfordringer centreres omkring tre kernepunkter: Først er det et stort spørgsmål, hvad udviklingen vil betyde for omsorgsrelationer og det enkelte menneskes intime grænser, når robotter møder på arbejde i stedet for mennesker.
Dernæst kan det diskuteres, om det er okay, at robotter kan udvikles, så de ikke kun agerer som mennesker, men så de også ligner mennesker. Vi har allerede set, hvordan ældre, demente mennesker tager robotsælen Paro til sig, fordi den både føles som og ligner et levende dyr. Men hvad vil der ske, hvis menneskerobotter også bliver virkeliggjorte i den grad i fremtiden. Og endeligt rejser udviklingen spørgsmålet om, hvad der vil ske, hvis robotterne kan udvikles, så de også kan tage ved lære og dermed begynde at handle frit i deres omgang med virkelige mennesker.
"Det mest iøjnefaldende etiske problem ved anvendelsen af denne type teknologi – inklusiv egentlig sociale robotter som robotsælen Paro – handler om, hvorvidt disse ting vil glide ind i ældres hverdag som et supplement til eller erstatning for menneskelig kontakt. Det er en relevant bekymring," lyder det fra formanden for Det Etiske Råd, Peder Agger.
Den ægte omsorg
Det Etiske Råd ser dog ikke kun bekymringer ved udviklingen. For at robotter i stedet for mennesker hjælper til med personlig pleje – som i Horsens Kommune, hvor der lige er indført baderobotter - kan også være en etisk fordel, da mange ældre dagligt oplever, at deres personlige intime grænser overskrides.
Set fra den vinkel kan de sociale robotters indtog ses som et bidrag til at frigøre ressourcer og overskud til mere værdifuldt menneskeligt samvær som samtale og aktiviteter med hinanden, mener Det Etiske Råd:
"Det er åbenlyst, at sociale robotter kan overtage nogle af de funktioner, som mennesker hjælper hinanden med i dag. Dermed kan robotterne ændre på billedet af, hvilke hjælpehandlinger der hører til den kategori, som vi opfatter som mellemmenneskelig omsorg og kontakt. Hvis det bliver normalt, at velfærdsteknologi tager sig af den kropslige hygiejne, så vil vores billede af, hvad der er egentlig menneskelig omsorg formentlig også blive ændret. Måske vil menneskelig omsorg så mere specifikt og mere eksklusivt blive opfattet som samvær og samtale."
Normering af menneskelig kontakt
Overordnet er Det Etiske Råd positivt stemt overfor velfærdsteknologien, men det betyder ikke, at der ikke skal sættes grænser. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, der står bag rapporten om sociale robotter, at teknologierne aldrig må blive indført som erstatning for egentlig menneskelig kontakt, samvær og omsorg.
"Holdningen er, at velfærdsteknologien kun må anvendes, når det er, fordi de menneskelige ressourcer bliver reserveret til det, der kræver ægte menneskelig kontakt – nemlig når der ydes omsorg gennem berøring, ømhed, samvær og samtale," lyder anbefalingen.
Derudover ser rådet helst, at alle forsøg med nye robotter skal omkring Videnskabsetisk Komité, før de slippes løs i virkeligheden. Og så bør ægte menneskelig omsorg være en ydelse, der visiteres og normeres i fremtiden, mener blandt andre Preben Mejer, der er en af de teknologieksperter, som Det Etiske Råd har debatteret dilemmaerne med:
"Robotter er en gevinst for plejesektoren, men der bør indføres en form for normering af menneskelig kontakt til de ældre og andre plejeafhængige mennesker, hvis størstedelen af de praktiske plejeopgaver kommer til at blive varetaget af velfærdsrobotter i fremtiden," siger han.