23948sdkhjf

Overvægtige børn foran deres livs udfordring

Det årlige 24-timers løb i Viborg den 14.-15. august får i år nogle helt særlige deltagere. 31 overvægtige børn fra Rund Og Sund-projektet (ROS) i Viborg Kommune har aldrig dyrket løb, men nu udfordrer de sig selv og hinanden.  
Runde og sunde

De er runde, men vil være sunde. Missionen for 31 børn i ROS-projektet i Viborg er ikke til at tage fejl af, og det er deres motivation heller ikke. Fordelt på to hold vil de 31 børn gennemføre det hårde 24-timers løb rundt om Søndersø i Viborg, og det selv om ingen af dem nogensinde har dyrket løb.Siden januar har de med hjælp fra Viborg Idrætsråd forsøgt sig med forskellige sportsgrene for at finde en idræt, de hver især har lyst til og mod på at dyrke. Men nu giver de løbesporten en chance, selv om mange aldrig tidligere har fundet sig til rette med sport og motion. I hvert fald ikke før de frivilligt kom med i ROS-projektet. Her lærer de bl.a. at lave sund mad, får tjekket deres helbred, bliver indkaldt til motivationssamtaler og prøver kræfter med diverse idrætter. 

Målet er sat

I slutningen af april begyndte de at følge et løbeprogram, og for alle børnene gælder det, at det er første gang, de forsøger sig som løbere. Målet er at gennemføre 24-timers løbet.- Børnene har trænet sammen to gange om ugen, men hen over sommeren har de i nogle uger skullet løbetræne på egen hånd. Det er nyt for dem at skulle motivere sig selv til at komme af sted, og det har virkelig krævet meget af dem. Men de vil bare det her, forklarer projektleder Henrik Hauritz fra Viborg Kommune.Som optakt til 24-timers løbet har ROS-børnene gennemført en minitriatlon den 4. august i området omkring Hald Sø. Den stod læge Ronni Jacobsen fra Regionshospitalet Viborg for med hjælp fra bl.a. ekstremløber og bjergbestiger Mogens Jensen fra Viborg. Ronni Jacobsen har fulgt børnene siden projektstart, og der er virkelig sket fremskridt - så store, at han tror på, at børnene kan gennemføre 24 timers løbet, selv om der nok bliver kriser undervejs.- De begynder at lære deres krop at kende, og de er forbavsende glade for løb i betragtning af, at det jo egentlig er en voksensport. Til 24-timers løbet er der jo nogle af dem, der faktisk skal løbe en del omgange a 5,7 kilometer, så de er virkelig motiverede, forklarer Ronni Jacobsen, der som de øvrige kontaktpersoner deltager ved løbet den 14.-15. august.Ved 24-timers løbet slår Rund Og Sund-børnene lejr på plænen ikke langt fra Børneambulatoriet i Søndersøparken. Børnene stiller op med to hold, og samtidig er der to voksenhold bestående af bl.a. forældre og andre pårørende. 
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063