23948sdkhjf

Bedre forhold for depressive

Radikale Venstre og Dansk Folkeparti: Vil arbejde for bedre behandlingsmuligheder for mennesker med depression.
Mindst 250.000 danskere lider af en depression. Men i dag er det kun mennesker mellem 18 og 37 år, der kan få tilskud til behandling for depression hos en psykolog, hvis de bliver henvist fra deres praktiserende læge.

“Det er en fuldstændig skævvridende aldersdiskriminering, som ingen kan være tjent med. Derfor skal vi udbygge behandlingstilbuddene til depressionsramte, så flere kan helbredes og opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse. På den måde vil en øget investering i depressionsbehandlingen hurtigt tjene sig hjem i form af besparelser på sygedagpenge og førtidspension," siger psykiatriordfører Anne Marie Geisler Andersen (R).

Hun vil nu sammen med Dansk Folkeparti arbejde for at forbedre behandlingstilbudene for folk, der lider af depression.

“Jeg vil nu i fællesskab med Dansk Folkepartis psykiatriordfører Liselott Blixt arbejde for, at man uanset alder kan få tilskud til psykologhjælp. Vi har givet hinanden hånd på, at vi vil gå målrettet efter at give depressionsramte danskere bedre vilkår," siger Anne Marie Geisler Andersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081