23948sdkhjf

Nyt netværk for fødevareallergi

Fødevareallergi: Nyt Netværk for Fødevareallergi skal give mulighed for en bedre videndeling på området
Arbejder du med produktion af eller kontrol med fødevarer, har du sikkert stødt på nogle af disse spørgsmål: Hvordan håndterer industri og storkøkkener allergene fødevarer i deres produktion?

Hvorfor er der ingen officielle grænser for ’forurening’ med allergener? Hvor svært er det egentligt at have fødevareallergi?

Det var nogle af de spørgsmål, som var på dagsordenen på en konference på DTU i Lyngby, hvor et nyt Netværk for Fødevareallergi blev præsenteret. Netværket, som er åbent for alle med professionel interesse for fødevareallergi, skal give mulighed for en bedre videndeling på området.

Voksende problem

Fødevareallergi er et voksende problem, der rammer bredt i befolkningen. Man regner med, at fem-syv pct. af alle børn og få procent af de voksne er allergiske overfor mad. Der er stor usikkerhed om fastsættelse af grænseværdier ved risikovurdering af allergener, for hvor går grænsen for intolerans?

Procedure ved håndtering af fødevarer i en virksomhed eller et storkøkken betyder meget for risikoen for krydskontaminering, hvilket kan føre til en allergisk reaktion. Personer med allergier overfor mad må nøjes med den deklaration, der kan læses på varerne i detailbutikkerne jf. lovgivningens regler om mærkning. Men hvilken sikkerhed har allergikere ved besøg på restauranter?

Der er behov for mere viden og styrket samarbejde mellem aktører fra alle dele af fødevaresektoren. Det gælder eksempelvis forskning indenfor risikovurdering, udvikling af nye produkter og teknologier eller i de fødevarerelaterede uddannelser.

Bag Netværket for Fødevareallergi står DTU Fødevareinstituttet, Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling IFAU, Astma-Allergi-Forbundet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Århus Universitet) samt virksomheder.

Etablering af Netværk for Fødevareallergi er støttet af midler fra Landbrug & Fødevarers Starthjælpspulje.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094