23948sdkhjf

Sådan stemte Regionsrådet...

To ud af tre i Regionsrådet stemte efter næsten fire timers debat for at etablere fire moderne akutsygehuse i Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og Køge, som bliver hovedsygehuset. Der bevares sygehuse i Næstved og Roskilde med døgnåben skadeklinik, og der kan i samarbejde med kommunerne etableres fem sundhedscentre i Nakskov, Kalundborg, Ringsted, Fakse og Vordingborg.

 

Fremtidssikre sygehusvæsnet

- Det er vigtigt for regionen og dens borgere at vi nu kan gå i gang med at fremtidssikre vores sygehusvæsen. Det første opgave er at udarbejde en ansøgning til Regeringens ekspertudvalg, så vi kan få tilsagn om finansiering af den modernisering, der skal foregå i løbet af de næste ti år, siger Regionsrådets formand, Steen Bach Nielsen.

Den afgørende debat og afstemning blev fulgt af et stort antal journalister, fotografer og kamerafolk i Regionshuset sammen med et par hundrede borgere, der også kunne følge med på en storskærm. Desuden kunne hele debatten følges direkte på regionens hjemmeside, hvor den kan genses i den kommende tid.

Regionsrådet stemte om modeller med hovedsygehus i henholdsvis Ringsted, Roskilde, Næstved og Køge.

Der var mere end dobbelt så stor tilslutning (27) til at placere hovedsygehuset i Køge i forhold til Næstved, som 11 stemte for. 7 havde Ringsted som førstevalg og 4 Roskilde som førstevalg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096