23948sdkhjf

Færre indgreb på det sociale område

De Sociale Tilbud i Esbjerg Kommune har haft et fald på ca. 55 % i antallet af indberetninger om magtanvendelse fra 2008 til 2009.
 

Færre anvender magt

"Vi er rigtig glade for, at tilbuddene til vore handicappede borgere har haft så flot et fald i antallet af magtanvendelser. Jeg er overbevist om, at faldet hænger sammen med den personalemæssige og pædagogiske indsats. Personalet har været gode til både at konflikthåndtere og trække sig væk fra brugerne frem for at foretage magtanvendelser", udtaler formand for socialudvalget, Henrik Vallø.

De sociale tilbud i Esbjerg Kommune indberetter løbende magtanvendelser på Socialministeriets skemaer. Skemaerne behandles derefter i forvaltningen, der hvert år udarbejder en sammenfattende rapport, som forelægges socialudvalget og byrådet. Af rapporten fremgår det blandt andet, at antallet af indberetninger, som ikke godkendes af forvaltningen, jf. servicelovens § 126, er steget.

"Det er min opfattelse, at denne forandring skyldes, at der er kommet yderligere fokus på brugernes selvbestemmelse. Dette fokus resulterer blandt andet i en mere kritisk vurdering af indberetningerne fra forvaltningens side", siger Henrik Vallø.

 
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08