23948sdkhjf

Regioner bekymrede for Falck-monopol

Ambulancekørsel: Regioner er klar til at hjemtage liggende sygetransport for at undgå, at Falck opnår noget, der ligner et monopol
Regionernes store udbud af ambulancekørsel udviklede sig til noget nær en succeshistorie for Falck. Regionernes mål med licitationerne - at skabe mere konkurrence på området - blev langtfra nået. Ifølge Beredsskabsinfo.dk havde Falck nemlig held til stort set at bevarede sin markedsandel.

Helt frem til afgørelsen af det sidste udbud så det ud til, at Falcks tabte udbud i Horsens-området ville blive opvejet af det vundne udbud i København. Men Roskilde Brandvæsens udvidede dækningsområde i Region Sjælland førte dog til, at Falck endte med at få reduceret sin markedsandel fra 87 til 85 pct. Falcks store markedsandel giver bekymring hos regionerne, som er klar til at hjemtage den liggende sygetransport i næste udbudsrunde for at undgå, at Falck reelt får monopol på markedet.

Med til billedet hører også, at Falck i første omgang så ud til at miste en del til svenske Samariten. Men svenskerne endte som bekendt med at opgive, og dermed var Falck tilbage i sin gamle position.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), siger til dagbladet Børsen, at han ser Falcks ambulancekørsel som et eksempel på, at et de facto-monopol ikke er særligt sundt - hverken for det private erhvervsliv eller for regionernes økonomi. Derfor mener han, at det kan blive aktuelt at hjemtage dele af de opgaver, som i dag udføres af Falck - af hensyn til at få den rigtige pris.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062