23948sdkhjf

Sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde

Sundhedsfremme: Hospitalerne skal samarbejde med virksomheder om sundhedsinnovation
Danske Regioners øgede fokus på sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde skal sikre udvikling af nye og mere skånsomme behandlingsmetoder, en mere effektiv ressourceudnyttelse samt regional vækst og udvikling - og dermed etablering af flere arbejdspladser. Og det skal ske i samarbejde med erhversvirksomheder.

Regionerne er godt i gang - både enkeltvis og i samarbejde. De søger at gøre virksomhedernes adgang til hospitalerne lettere og skaber netværk mellem virksomheder, hospitaler og andre videninstitutioner. Og regionerne fremmer og systematiserer arbejdet med innovation på hospitalerne, bl.a. gennem etablering af en idéklinik, et center for sundhedsinnovation eller en digital behovsbørs.

Pjece viser vejen

Danske Regioner har udarbejdet en pjece om de regionale strategier og initiativer med en række cases fra regionerne.

Pjecen beskriver også en række udfordringer, man møder, når man vil styrke samarbejdet mellem hospitaler og virksomheder. Bl.a. er det nødvendigt at få etableret et systematisk overblik over art og omfang af virksomhedssamarbejder. Der er desuden behov for at sikre hurtigere implementering, mål og retning for indsatsen, herunder ledelsesmæssig prioritering og finansiering af indsatsen.

“Hvis vi skal have endnu mere gang i samarbejdet mellem sundhedsvæsenet, universiteter og virksomheder, så kræver det ledelsesmæssigt fokus. Det gælder også vi regionspolitikere, som skal italesætte denne dagsorden," siger Poul Müller, formand for Danske Regioners udvalg for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde.

“Men til dagligt er det sygehusdirektørerne og afdelingslederne, som skal prioritere, at der skabes rum for samarbejder mellem erhvervslivet og personalet i arbejdet med at skabe ny teknologi," tilføjer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079