23948sdkhjf

Nye kommunikationsveje sparer tid

I tre år har et projekt under Innovationsfonden arbejdet med at digitalisere arbejdsgange på sygehuse.
Der bliver sparet vigtig tid til gavn for patienterne, samtidig med at personalet får de rette informationer på rette tid, viser et projekt gennemført af Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitet og virksomheden Systematic.

På landets sygehuse har portører været vant til at modtage alle opgaver mundtligt via radio eller telefon. Opgaverne blev ikke nødvendigvis fordelt til dem, der var tættest på, men blot den første ledige.

"Vi anede ikke, hvor hinanden var. Jeg kunne få en opgave i den anden ende af huset, og når jeg så nåede frem, så mødte jeg ledige portører, som kunne have taget opgaven hurtigere", fortæller portør Ronnie Bo Jensen fra Aalborg Universitetshospital.

Når alle informationer blev overdraget mundtligt opstod der også ofte misforståelser mellem det kliniske personale og portører.

Nu er situationen anderledes. Med et nyt elektronisk opgavesystem har servicefolk, klinisk personale og ledelse et komplet overblik over alle opgaver. Der er også lokationer på alle kollegaer. Klinikerne bestiller en opgave via deres pc, og portørerne modtager herefter opgaverne på deres smartphones. I opgaven angives, hvilke hjælpemidler der skal medbringes og den medarbejder, der er tættest på, kan booke sig ind på opgaven.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063