23948sdkhjf

Når medarbejdere optræder trygt, påvirkes patienter

Undersøgelse munder ud i tryghedsskabende anbefalinger på de nye supersygehuse.
Sikkerhed er et stort emne på de nye supersygehuse og en undersøgelse fra 2011 er blevet afsættet til nye anbefalinger til, hvor den sikkerhed skal håndteres.

Det er TrygFonden og PET, der i 2011 fik gennemført en undersøgelse, der viste, at når sundhedspersonale, patienter, pårørende og leverandører er samlet i flok på sygehusene, falder deres følelse af tryghed.

Anbefalingerne handler om etablering af f.eks. elektroniske nøglekort, videoovervågning og vagter.
I undersøgelsen viste det sig også, at medarbejderne vil have oplysning og information. Medarbejderne skal også kende faste procedurer og instrukser for håndtering af utilsigtede hændelser.
"Når medarbejdere færdes og optræder trygt, afspejler det sig til patienter og pårørende, som kan se, at der rutinemæssigt tages forholdsregler, der er med til at gøre det sikkert på hospitalerne", lyder det i undersøgelsens konklusion.

Siden undersøgelsen blev kendt har Danske Regioner samarbejdet med regionerne om at skabe fælles viden om, hvordan man gør de nye hospitaler sikre. Dette har mundet ud i konkrete anbefalinger, der skal bidrage til at skabe øget sikkerhed på de nye sygehuse.

Det handler om at sikre mod utilsigtede hændelser, så som voldelige episoder, overfald og tyverier. Derudover drejer det sig også om at gøre det trygt for bl.a.personalet at færdes på sygehusene.

Det skal også skabe tryghed for personalet, at de ved at medicin og udstyr ikke forsvinder.




Del af et større fællesregionalt projekt

Ovennævnte projekt er affødt af Danske Regioners tværregionale videndelings-indsats, der foregår sideløbende med byggeprocessen. Samtidigheden i sygehusbyggerierne er en styrke, fordi det medfører en række positive synergieffekter i form af løbende videndeling på tværs af regionerne. Derfor blev der i 2010 iværksat et ambitiøst projekt med henblik på at sikre, at regionerne systematisk deler erfaringer og viden om centrale elementer i sygehusbyggerierne. Projektet kaldes Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation og bidrager til identifikation af fællesregionale udfordringer i relation til sygehusbyggerierne. Regionerne arbejder derfor på i fællesskab at lave fælles løsninger for at effektivisere sygehusvæsenet, hvilket skal komme patienter og personale til gavn.




Afrapporteringen "Sikring og tryghed på sygehusene i Danmark" kan læses her


Læs mere om videndeling og andre afrapporteringer her
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079