23948sdkhjf

Sønderborgs viden om tryksår deles med verden

Sønderborg har som den eneste af de fem danske kommuner i projektet ”I sikre hænder” kvalificeret sig til at få en stand på international konference om kvalitet og patientsikkerhed den 21.-24. april i London.
Tryksår (tidligere kendt som liggesår) er et stærkt fokusområde for medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentrene over hele landet.
Det er dyrt at behandle tryksår - derfor har bl.a. Sønderborg Kommune sat hårdt ind for at forebygge.

Nu er tre medarbejdere fra hjemmeplejen og plejecentre i Sønderborg inviteret med til konference om kvalitet og patientsikkerhed i London, inviteret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Hanne Miang repræsenterer Sønderborg på konferencen i London sammen med to medarbejdere i plejen, sosu-hjælper Sandra Dübe fra hjemmeplejens Distrikt Fjord og sosu-assistent Brian Thomsen Paulsen fra Tangshave i Nordborg. De to har deltaget med stort engagement i projekt ”I sikre hænder”.

- Der findes lignende konferencer i Danmark, hvor vi deler viden, men selvfølgelig er det da stort at blive inviteret til London, hvor der kommer ca. 3.000 gæster fra 80 lande. En vigtig del af vores projekt er netop at fejre vore succes’er. Det er med til at motivere os selv til endnu bedre resultater. Og selvfølgelig tæller en invitation til London med i vores succes’er, siger Hanne Miang.

Sønderborg Kommune kombinerer viden om, hvilke borgere der er i risikogruppen, med de faresignaler, man skal holde øje med, og viden om og erfaring med hvordan man forebygger. Det er man i forbindelse med projektet ”I sikre hænder” lykkedes rigtig godt med. Man er oppe over 300 dage uden tryksår på Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg, og hjemmeplejens Distrikt Fjord nærmer sig også 300 dage.

De fire andre kommuner, der er med i ”I sikre hænder” er Frederiksberg, Lolland, Thisted og Viborg.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094