23948sdkhjf

Kommuner samarbejder om sundhedstjek

Projektet indebærer, at en række udvalgte medarbejdere bliver uddannet i at motivere og støtte borgerne til at være i kontakt med sundhedssystemet.
Allerød og Egedal kommuner er gået sammen om et udviklingsprojekt, der skal forbedre sundhedstilstanden hos borgere med en psykisk handicap.

Omkring 40 borgere fra hver kommune indledningsvis tilbudt et omfattende lægetjek, hvor en medhjælper fra kommunen vil deltage i lægeundersøgelsen for at sikre en god kommunikation og støtte til det videre forløb, hvis der skal sættes en behandling i gang.

- Et lille pilotprojekt med sundhedstjek til denne gruppe borgere, viste at 80 procent havde forskellige sygdomme. Problemet er typisk, at de har svært ved at gå til lægen, fordi forskellige barrierer som angst, uvidenhed om symptomer og et manglende sprog står i vejen. Derfor tilbyder vi nu disse borgere nogle særlig trygge og bredspektrede sundhedstjek, hvor der er masser af tid og rum til at komme omkring alt det, der normalt ikke er fokus på, forklarer projektleder Bent Schultz fra Konsulenthuset Horslund, der leder projektet for Allerød og Egedal kommuner.

Projektet begynder denne sommer og indebærer også, at en række udvalgte medarbejdere bliver uddannet i at motivere og støtte borgerne til at være i kontakt med sundhedssystemet - fra læge til hospitalsbesøg.

Sundhedsministeriet har bevilget to millioner kroner til projektet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096