23948sdkhjf

"Ældremilliarden skal fortsat øremærkes"

DANSKE ÆLDRERÅD, der i går mødtes til repræsentantskabsmøde, opfordrer politikere til at fortsætte tilskuddet.
Erfaringerne fra 2014 og 2015, hvor ældremilliarden er tildelt som øremærket tilskud er, at lokalpolitikere, fagfolk og ældreråd i en konstruktiv dialog har skabt nytænkning og gode initiativer omkring fordelingen af midlerne.

Det mener DANSKE ÆLDRERÅD, der i går holdt repræsentantskabsmøde på Fyn.

Her deltog 183 delegerede og 264 ikke delegerede fra de kommunale ældreråd.

- Giv os ældremilliarden som et varigt og øremærket tilskud, så holder vi øje med, at pengene bruges til at udvikle og forbedre kommunens tilbud til sine ældre borgere. Som øremærket tilskud er der større sikkerhed for, at midlerne forbedrer og udvikler den kommunale indsats for ældre borgere i hver enkelt kommune og ikke bruges til andre formål, siger formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen.

DANSKE ÆLDRERÅD mener, at det kommunal selvstyre bevares ved at bibeholde ældremilliarden som øremærket tilskud.

Og man slår selvfølgelig på, at man bør lade de lokale ældreråd - som repræsentant for ældre borgere - være med til at bestemme, hvor midlerne bedst gør gavn i den enkelte kommune.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08