23948sdkhjf

Kender du vidensbanken for god ældremad?

- Del de gode historier, opfordrer Kost & Ernæringsforbundet i forbindelse med etablering af vidensbank om ældremad.
Fødevare- og Socialministeriet er i fællesskab gået sammen om hjemmesiden bedremåltider.dk, en vidensbank for mad til ældre.
Her samles en masse gode eksempeler på gode måltider og stærke tværfaglige samarbejdsrelationer til gavn for ældre i Danmark.

- I Kost & Ernæringsforbundet har vi kastet os aktivt ind i vidensbanken. Hvorfor? Jo, fordi vi ved, at de gode historier er der og trænger til at blive fortalt. Ikke kun fordi, vi kan lære af hinanden. Det kan vi. Men jeg tror også, at vi som profession har brug for at ranke ryggen. Forsidehistorier med kendisser og ‘madører’, der taler vores profession ned under gulvbrædderne, gør ondt. Vi gør vores allerbedste i en offentlig sektor, der er hårdt presset, siger formand for Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry i forbundets seneste nyhedsbrev.

Hun håber, at vidensbanken vil være med til at gøre op med "myterne".
- Det er der brug for, og allerede fra starten er vidensbanken fyldt med masser af gode eksempler, siger hun og opfordrer til at man deler de gode historier ude fra kommuner og regioner.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111