23948sdkhjf

Jubel hos Vendlet: Kåret til Gazelle - igen!

Vendlet bevarer momentum i væksten og bliver endnu engang Gazelle.
Et ejeskifte og en turn-around af virksomheden Vendlet udløste allerede sidst år en plads på Børsens Gazelle liste. Børsens Gazelle kåring 2015 afslører, at væksten er fortsat, og virksomheden får nu for andet år i træk den fornemme betegnelse.

Men for virksomhedens ejer og direktør, Peter Maindal, er det mindst lige så vigtigt, at virksomheden vokser.

”Alene i år har vi øget antallet af medarbejdere med seks. Det er en stigning på 50 procent, og vi har netop slået to nye stillinger op”, siger Peter Maindal. ”Det er vigtig for mig, at vi bliver ved med at investere i de kompetencer og den viden, der er nødvendige for at bevare momentum. Målet er ikke at blive verdens største, men vi skal være verdens bedste inden for vores område”, siger Peter Maindal.

En af årsagerne til succes er ikke blot det etablerede Vendlet-system, der netop er eksporteret Frankrig, det 9. land på Vendlets eksportliste.
Det er også udvidelsen af produktsortimentet.

”Jeg har udviklet min egen serie af lejringspuder til sengeliggende, og vi er også begyndt at arbejde med madrasser. I første omgang har vi fået nogle engelsk udviklede madrasser i vores varesortiment, men vi er også selv i gang med at udvikle en helt ny unik madras”, fortæller Peter Maindal og fortsætter: ”Vi er alt for sårbare, hvis vi kun har én vare på hylden, og vores mål er, at kunne levere løsninger til alle typer af sengeliggende”.

Vendlet er bl.a. igang med at udvikle en serie af manuelle forflytningsløsninger, som man kalder Manulet.
Det er produkter, som skal hjælpe den aktive sengeliggende, altså de borgere og patienter, som kan klare sig selv, hvis de blot får de rigtige redskaber.

Virksomheden har også fornylig lavet distributøraftaler i Finland og på Island.


Fakta om Gazelle
Dagbladet Børsen har siden 1995 hvert år identificeret Danmarks vækstelite, og gazellen er med tiden blevet en del af det danske sprog som et synonym for virksomheder i vækst.
Kriterierne for udvælgelsen er objektive og bygger på data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Kort fortalt er definitionen på en gazelle: En virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08