23948sdkhjf

FOA: Et tydeligt signal fra landets borgmestre

Epinion har foretaget en ny rundspørge for FOA og BUPL forud for dagens KL- topmøde, hvor lokalpolitikere blandt andet skal tale om konsekvenserne af regeringens omprioriteringsbidrag.
53 procent af landets borgmestre mener ikke, at KL bør indgå en økonomiaftale, hvis regeringen benytter en styringsmodel, hvor de først høster besparelser og efterfølgende uddeler ”gaver” ved Finanslovsaftalen. Det viser en ny rundspørge, som Epinion har foretaget for FOA og BUPL forud for dagens KL- topmøde, hvor lokalpolitikere blandt andet skal tale om konsekvenserne af regeringens omprioriteringsbidrag.

”Jeg opfatter tallene som et tydeligt signal fra landets borgmestre til KL om ikke endnu en gang at hoppe med på regeringens plan, som dikterer yderligere besparelser i kommunerne ved siden af de store spareøvelser, de allerede har været igennem de senere år. Regeringen kalder det omprioritering, men det handler grundlæggende om nye besparelser,” siger FOAs formand, Dennis Kristensen.

Undersøgelsen fra Epinion viser samtidig, at et flertal af borgmestrene ikke mener, at de kan gennemføre omprioriteringsbidraget uden, at det vil gå ud over servicen i kommunerne. Og 80 procent af borgmestrene siger, at besparelserne i deres kommune kommer til at ske bredt fordelt over alle områder.

Undersøgelsen fra Epinion viser desuden, at langt de fleste kommuner skal finde mere end den million-besparelse, som regeringen pålægger med omprioriteringsbidraget. Et stort flertal af borgmestrene er allerede i gang med at finde besparelser for det, som omprioriteringsbidraget vil tage fra kommunerne. Og kun to kommuner forventer at få noget af omprioriteringsbidraget tilbage. Resten tør ikke budgettere med det.

FOAs og BUPLs medlemmer er bekymrede over konsekvenserne af omprioriteringsbidraget. Lokale afdelinger har sammen med en række andre fagforbunds lokale afdelinger dannet Velfærdsalliancen, som afholder en event torsdag morgen ved KL-topmødet i Aalborg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078