23948sdkhjf

Sygeplejerskers løn er kommet i fokus

TV-programmet ’Det er du værd’ udstillede sygeplejerskers dårlige lønforhold, og har også efterfølgende sat gang i debatten på de sociale medier.
Sygeplejerskers løn er kommet i fokus efter TV-programmet ’Det er du værd’.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, glæder sig over, at danskerne også mener, at sygeplejersker bør have mere i løn, og håber, at det kan være med til at råbe politikerne op i kampen for bedre lønninger.

Det skriver Dansk Sygeplejeråd på sin hjemmeside.

TV-programmet har også fået debatten til at rase på de sociale medier, hvor nogle mener, at Dansk Sygeplejeråd ikke tager lønkampen alvorligt nok.

”Jeg må bare sige, at det er politikerne, der skal skydes på. Jeg har lige været til KL’s topmøde i Aalborg og her bliver der desværre ikke talt om skæv løn. De har opmærksomheden helt andre steder, som eksempelvis på udgifterne til det stigende antal flygtninge og kommunernes omprioriteringsbidrag,” siger formanden til hjemmesiden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125