23948sdkhjf

Sans for samarbejde i Nordjylland

Sanseprofiler, som hidtil primært har været brugt til børn med autisme og personer med senhjerneskader, bliver nu afprøvet på demensområdet i Aalborg.
I Aalborg afprøver demenssygeplejersker, plejepersonale og terapeuter sammen en helt ny metode til at forebygge adfærdsforstyrrelser hos mennesker med demens.
Sensory Profile er et testredskab, som Træningsenheden i dag bruger til bl.a. børn med autisme og personer med senhjerneskader. Nu vil kommunen undersøge, om sanseprofiler også kan bruges på demensområdet.
15 terapeuter er som led i projektet blevet uddannet i at lave Sensory Profiles, og metoden bliver i øjeblikket afprøvet både på plejehjem, daghjem og i hjemmeplejen.
Hvis en borger f.eks. har udadreagerende adfærd, så kan plejepersonalet og demenssygeplejersken nu også inddrage terapeuten, og de tre faggrupper kan i samarbejde lave en analyse for at finde ud af, hvad borgeren har brug for.

Forskellige indsatser
En typisk situation kan være, at en borger spiser frokost i fællesstuen og pludselig fejer tallerkener og kopper af bordet, så der lyder et ordentligt rabalder. Normalt vil man som plejepersonale og demenssygeplejerske tænke, at han er overstimuleret. Men sådan er det ikke altid.
Når man laver en sanseprofil, viser det sig nogle gange, at borgeren faktisk er understimuleret, og selv prøver at kompensere for det ved at lave larm, fortæller assisterende leder af Videnscenter for demens i Aalborg Kommune, Tinna Klingberg.
Og det er vidt forskellige indsatser, der er brug for, afhængig af om borgeren er over- eller understimuleret.

En brik mere
Livshistorien, tilgangen til borgeren, kognitivt funktionssvigt.
Personalet kigger i dag på rigtig mange områder, når man analyserer borgerens adfærd. Sanseprofiler kan være én brik mere i puslespillet, forklarer Tinna Klingberg.
”Vi håber på, at afprøvningen af redskabet kan give en viden, der giver os en mulighed mere, for at hjælpe borgeren til at trives lidt bedre,” siger hun.

Sensory Profiles er et nyt tiltag, men det er ikke det nye sort, understreger hun. Metoden er en del af den samlede indsats på demensområdet i kommunen, hvor man tager udgangspunkt i Kitwoods ligning og Kitwoods blomst.
Afprøvningen af Sensory Profiles kører indtil slutningen af juni.

Sanseprofiler og hjælpemidler
Der findes i dag rigtig mange hjælpemidler på demensområdet, som kan afhjælpe problemer med sanseintegration.
”Men hvis ikke vi ved, hvad det er for en sans, vi skal ind og påvirke, og om den skal tones ned eller skrues op for, så famler vi jo lidt i blinde i de her mange hjælpemidler,” siger Tinna Klingberg fra Videnscenter for demens i Aalborg Kommune.
Hvis en borger er overstimuleret på en sans, så skal man ikke bruge et hjælpemiddel, der stimulerer dén sans, fordi så overstimulerer man blot endnu mere, forklarer hun.
Afprøvningen af Sensory Profiles i Aalborg vil derfor også vise, om sanseprofiler kan være en hjælp i forhold til at vælge de rigtige hjælpemidler til demensramte med adfærdsforstyrrelser.
Projektet kan studeres nærmere på DemensDagene i Tivoli Congress Center den 19.-20.maj.
Magasinet Pleje har tema om DemensDagene 6. maj.

Hør mere på DemensDagene
På DemensDagene fortæller assisterende leder Tinna Klingberg fra Videnscenter for demens i Aalborg Kommune mere om brug af Sensory Profiles til forebyggelse af adfærdsforstyrrelser.
Det foregår fredag den 20. maj kl. 11 – 11.30.


Artiklen er bragt 15. april i fagbladet Magasinet Pleje. Derfor ville du normalt skulle bruge en abonnements-kode for at læse den. Vi åbner dog vores online-univers på magasinetpleje.dk for en stund. Derfor kan du lige nu læse hele Magasinet Pleje online - gratis.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097