23948sdkhjf

Første Nyt OUH-entreprenør fundet

Der er første spadestik til Nyt OUH i næste uge, og arbejdet med delprojekt 1 går i gang umiddelbart derefter.
Det bliver det danske entreprenørfirma M.J. Eriksson A/S, der skal klare første del af anlægsopgaven i forbindelse med opførelsen af Region Syddanmarks nye universitetshospital i Odense.

Når Nyt OUH står færdigt i 2022, bliver det med Odense letbane ført gennem det nye sygehus. For at arbejdet med at etablere letbanen kan komme i gang rettidigt går Region Syddanmark nu i gang med de første anlægsarbejder i forbindelse med det nye universitetshospital. Arbejdet omfatter bygge- og anlægsarbejder i en 24 meter bred zone ned gennem Nyt OUH i det, der efterfølgende bliver letbanes forløb – det såkaldte tracé. En del af opgaven er at bygge tre tunneler, som kommer til at forbinde sygehuset på tværs under letbanen.

Region Syddanmark har haft dette såkaldte delprojekt 1 i udbud, og opgaven er vundet af den fynske afdeling af det danske entreprenørfirma M.J. Eriksson. Samlet set er det en opgave til godt 60 mio. kr. og M. J. Eriksson får opgaven, fordi firmaet har givet det billigste bud. Fem firmaer bød.

"Hele Nyt OUH-projektet skifter nu karakter, når vi etablerer det, der i løbet af få år bliver en af Danmarks største byggepladser. Vi går fra computer og papir til sikkerhedshjelme og store gravemaskiner. Dette udbud er første gang Nyt OUH-projektet reelt møder de entreprenører, der skal bygge sygehuset. Jeg er meget tilfreds med, at der har været interesse for at byde på projektet, og at priserne ligger i det niveau, vi havde forventet og håbet på," siger Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Region Syddanmarks innovationsudvalg.

Der er første spadestik til Nyt OUH torsdag den 28. april, og arbejdet med delprojekt 1 går i gang umiddelbart derefter. Arbejdet forventes færdigt i begyndelsen af april næste år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109