23948sdkhjf

Psykologer tager ud på aarhusianske plejehjem

Udover at tale med de ældre, skal de fire psykologer også fungere som sparringspartnere for kommunens plejepersonale.
Blev mit liv, som jeg havde håbet? Har jeg arbejdet for meget, og hvorfor gik forholdet til mine børn skævt?

Midler fra værdighedsmilliarden gør det nu muligt at tilbyde ældre mennesker i Aarhus eksistentielle samtaler. Sundhed og Omsorg har indgået et samarbejde med Aarhus Universitet om at etablere et nyt Center for Livskvalitet.

Forskning viser, at psykologsamtaler kan hjælpe ældre til at blive mere afklaret med fortiden og få mere positive tanker.

"Mange ældre er tynget af fortrydelse, sorg og tanker om døden, og de kan ligesom alle os andre have stor gavn af at få behandlet deres følelser. Nogle går måske ligefrem rundt med en ubehandlet depression, som det kan være svært for plejepersonalet at spotte. Derfor er det vigtigt, at vi også opkvalificerer medarbejdernes faglige niveau, så de ældre kan få den nødvendige behandling," siger Lars Larsen, lektor, Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Han får ansvaret for at undersøge og måle effekten af samtalerne og skal samtidig fungere som leder af centret. Der ansættes fire psykologer, som, udover at tale med de ældre der bor på plejehjem, skal fungere som sparringspartnere for kommunens plejepersonale.

Ansættelse af de fire nye psykologer sker her i maj, og centret skal være klar 1. august. På sigt er det meningen, at ældre i hjemmeplejen også skal have mulighed for at blive tilbudt samtaler med en psykolog.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125