23948sdkhjf

Kommunerne skal op på tæerne med træning til demensramte

En ny statusrapport om demens bliver præsenteret i dag.
Langt de fleste kommuner har etableret særlige aktivitetstilbud til mennesker med demens, men kun omkring halvdelen har tilbud om fysisk træning målrettet demensramte.

Og det er på trods af, at træning kan være med til at bremse noget af sygdommens udvikling.

Det viser en statusrapport, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer mandag på Marienborg.

- Vi har en opgave foran os, i at sørge for at alle kommuner kommer op på samme høje niveau, når det gælder aktiviteter og træning til mennesker med demens, siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Kun en tredjedel af kommunerne tilbyder aktiviteter uden for dagtimerne i form af aften- og weekendtilbud. Noget, der ellers kan give en tiltrængt fleksibilitet i demensramte familier.

- Vi skal have et helt særligt fokus på de pårørende, når det handler om demens, for der er ingen tvivl om, at det er en sygdom, der sætter hele familien på prøve.

- Ud over den sorg, man som pårørende oplever, når et kært menneske langsomt forandrer sig og forsvinder, så vil mange også opleve, at det er en stor "opgave" at være nær pårørende til et menneske med demens, siger Sophie Løhde.

Sophie Løhde har det seneste halve år været i gang med forberedelserne til regeringens kommende nationale demenshandlingsplan, som skal præsenteres til efteråret.

Mandag præsenteres en "Statusrapport på demensområdet i Danmark", der kortlægger de vigtigste aspekter og lægger op til handlingsplanen.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25