23948sdkhjf

Gadget-strategi betaler sig for nye små virksomheder

Det er tungt at udvikle ny medico-teknologi, men hvis man i stedet begynder med en gadget, kommer man meget længere overfor kunderne.
Spiromagic er mobilt spirometer til hjemmebrug og selvdiagnosticering. Det fungerer ved at blæse i et mundstykke, som er tilsluttet en mobiltelefon. I telefonens Spiromagic-App kan du aflæse, hvordan dine lunger fungerer. Er du astma patient, kan du teste med spirometeret, om du har taget din medicin korrekt.

Det lille mobile spirometer til 1500 kr. er en gadget, - en miniudgave af den store version, som Spiromagic i Søborg arbejder på at udvikle. Den skal sælges til sundhedssektoren.

Rhinix har udviklet et diskret nasalfilter mod høfeber. Filteret er designet til at muliggøre ubesværet vejrtrækning samt filtrering af pollen.

Der er god efterspørgsel filtrene i denne tid, hvor der megen pollen i luften

Rhinix, der har domicil i Aarhus, har ambitioner om at udvikle ny teknologi til bekæmpelse af allergi og høfeber, men ved at udvikle næsefilteret er virksomheden kommet i kontakt med en bred kundekreds af forbrugere, som er umiddelbart købevillige.

De to virksomheder er spinnet ud af forskningsmiljøer på universiteterne af Syddansk Teknologisk Innovation SDTI - et innovationsmiljø – også kaldet en incubator – der bl.a. har til formål at etablere nye højteknologiske virksomheder med udgangspunkt i forskning ved de højere læreanstalter. Innovationsmiljøerne investerer for penge fra staten og fra private investorer. Der findes fire innovationsmiljøer i Danmark.

De to virksomheder udgør eksempler på det, som SDTI´s administrerende direktør, Bjarne Henning Jensen, kalder SDTI´s gadgetstrategi.

Det er ofte tungt at udvikle helt nye medicoteknologier, fordi en lang række sygehuse og forskere indenfor sundhedssektoren skal sige god for dem, før de eventuelt kommer i anvendelse og bliver købt kommercielt.

Derfor er det lettere at udvikle en ”folkeudgave” – en gadget, der henvender til forbrugere og andre, der umiddelbart er i stand til at tage en købsbeslutning.

”Ved at forfølge en gadget-strategi får vi udviklet et marked og skabt en virksomhed med et salgbart produkt. Det kan virksomheden så leve af, mens den sideløbende arbejder på mere avancerede modeller med henblik på salg til sundhedssektoren”, siger adm. direktør i SDTI, Bjarne Henning Jensen til Leder IDAG.dk

Han understreger, at selv de små gadgets til de lave prispunkter skal godkendes og anbefales af autoriserede sundhedsmyndigheder og lægelige eksperter.

”Men vejen til markedet er nemmere end hvis man begynder med at fremstille et avanceret teknologisk produkt”, tilføjer Bjarne Henning Jensen.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125