23948sdkhjf

Succes med speeddating på Health & Rehab

'Et godt koncept'. Sådan sagde flere deltagere om Matchmaking-eventen, der løb af stablen i går i Bella Center under Health & Rehab Scandinavia 2016.
20 minutter, en god snak, et håndtryk - og en relevant kontakt i netværket: Matchmaking-konceptet på Health & Rehab - der løb af stablen i går - var en succes. Det fortæller flere deltagere på messen.

Opfinderen Anders Lykkegaard fra Auding Engineering & Design var godt tilfreds med udbyttet af matchmaking eventen.

"Det var et godt koncept, og det fungerede godt med 20 minutters møder. I forhold til mit behov måtte der godt have været flere virksomheder og færre institutioner og ambassader," siger Anders Lykkegaard, der er på udkig efter en distributør til et nyt produkt.

Og John Jacobsen fra Nordic Health & Care var også tilfreds:
"Platformen virker. Jeg kunne godt have fået mere ud af det, hvis jeg havde forberedt mig bedre," siger John Jacobsen fra Nordic Health & Care og tilføjer, at han vil være mere målrettet næste gang.

"Der kom ingen forretninger ud af det i morgen. Men der er altid en 2-3 ting, der kan bruges på længere sigt, når man deltager i den slags arrangementer," siger John Jacobsen.

Det var Welfare Tech og Innovationsnetværket for Sundhed & Velfærdsteknologi, der stod bag Matchmaking eventen. Det praktiske arbejde var udliceret til Cluster Excellence Denmark og Væksthus Hovedstadsregionen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126